Garn uden Grænser strikker ude til lørdagens Markedsdag

9. juni 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Garn og pinde er pakket til, at foreningen Garn uden Grænser deltager i international strikke-ude-dag i morgen, lørdag, kl. 10-15 ved Perlegade 53, det tidligere H&M.

Medbring en stol, strikkepinde og meget gerne dit restegarn. De, der har lyst strikker nemlig pynt til at markere Garn uden Grænsers Strikkefestival i Sønderborg den 17.-18. juni.

Hvis man blot har lyst til at deltage i fællesskabet og strikke på eget strikketøj, er man meget velkommen til at gøre det, skriver foreningen.

Det kræver ikke tilmelding og det koster ikke noget at deltage i arrangementet.

Begivenheden er åben for alle uanset alder, køn og færdighedsniveau.

Du kan se mere om Markedsdage i Sønderborg her på SønderborgNYT TV.