Generalmajor Anders Rex gjorde sønderborgensere klogere på F16 og F35

26. februar 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag aften blev en større gruppe mennesker lidt klogere på Flyvevåbnets F16-fly og de fik også et indtryk af de kommende F35, der bliver leveret til det danske forsvar hen over årene fra 2021 til 2027.

Manden, der kunne fortælle alt, hvad der er værd at vide om de to fly, det er generalmajor Anders Rex, som er chef for Flyverkommandoen.

“Sønderborg er jo en gammel soldaterby og jeg skal nok passe på ikke at træde Hæren over tæerne”, sagde Anders Rex og fortalte videre, at han selv var værnepligtig i Flyvevåbnet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg forlod militæret efter værnepligten, men ville gerne være pilot. Så jeg tog nogle år på universitetet, indtil jeg kunne komme ind og lære at flyve”, sagde han.

F16 – et fantastisk fly

F16-flyene har været brugt i forsvaret gennem 39 år og de blev købt ind for at indgå i afvisningsberedskabet.

“Der er hele tiden to fly klar til at gå luften og rykke efter fremmede fly eller skibe, der kommer ind på dansk territorium. Der var 38 afgange sidste år, hvor der blev taget fotos af fly og skibe fra Rusland”, sagde Anders Rex i sit foredrag i Alsion. Værterne var Folk & Sikkerhed samt LOF-Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark købte F16 for at beskytte landet.

“Senere har det været ude i adskillige internationale missioner”, sagde Anders Rex.

I 1999 var det i Kosovo.

I 2002 handlede det omkemiske våben og Osama bin Laden i Irak og Afghanistan.

I 2011 deltig danske F16-fly i missioner i Libyen.

I 2015-2016 var flyene i Irak og Syrien.

“I dag er F16-flyene meget bedre end da vi fik dem. Blandt andet er armeringen gået fra såkaldte dumme bomber til smarte bomber”, sagde Anders Rex. Smarte bomber finder selv vejen til målet og kan anvendes både med lasersigte og med gps.

Artiklen fortsætter under annoncen

F35 er endnu bedre

F35-flyene bliver meget bedre end F16 – og blandt andet kan de indsamle en masse information og dele den med andre F35-fly. Hertil kommer, at de er sværere at fange på radar – og så er der proppet med den allernyeste teknologi.

“En fordel mere er, at flyet også skal bruges af amerikanerne, så de bliver løbende forbedret gennem leveringsperioden”, sagde Anders Rex. Han er sikker på, at F35 er det bedste fly til prisen.

“Og vi skal jo huske, at på grund af russerne, så har trusselsbilledet igen ændret sig. Vi skal fokusere på at forsvare Danmark”.

Artiklen fortsætter under annoncen

23. april 2024 Samfund, Sønderborg

To veje til at gøre botilbuddet Skrænten lovligt

23. april 2024 Samfund

Botilbuddet Skrænten skal leve op til kravene for brandsikkerhed og det drejer sig om den overdækkede gårdhave, som det vil bliver dyr at sikre og derfor ser beboerne ind i en betydelig huslejestigning. “Der er to veje til at gøre gårdhaven lovlig. Den ene er at brandsikre, som er den dyre løsning og så er […]

Læs mere...