Genforeningen kan fejres kort på Dybbøl Banke og i Alsion

28. april 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

100-året for Genforeningen blev markeret med 700 aktiviteter over hele landet i 2020 – men mange af de største aktiviteter måtte udsættes eller aflyses. Nu kan danskerne se frem til en perlerække af festlige kulturbegivenheder, når restriktionerne lempes den 6. maj og frem til efteråret. Som et højtideligt højdepunkt besøger Dronningen Sønderjylland den 13. juni.

Ligesom samfundet åbner for flere aktiviteter, genstarter også fejringen af 100-året for Genforeningen. Fra den 6. maj og frem til oktober har flere af de helt store begivenheder og mange lokale arrangementer fundet ny plads i kalenderen tilpasset den gradvise genåbning af landet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Mange sønderjyder havde set frem til Dronningens besøg sidste sommer, og det glæder mig utroligt meget, at Dronningen som noget af det første efter genåbningen besøger os i Sønderjylland. Vi har i den grad en fest til gode, og jeg er taknemmelig for, at både store fyrtårne og lokale arrangementer har holdt ved og fundet ny plads i kalenderen, så vi kan fejre Genforeningen både i Sønderjylland, København og andre steder i landet”, siger præsidieformand Thomas Andresen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dronningen besøger Sønderjylland 13. juni

Når Dronningen besøger Sønderjylland søndag den 13. juni, følger hun i fodsporene på sin farfar Kong Christian X. og den rejse han foretog til Sønderjylland i juli 1920 efter Genforeningen.

Den 10. juli 1920 red Kong Christian X over den gamle grænse ved Frederikshøj syd for Kolding. Små 101 år efter markeres de mest kendte højdepunkter fra kongens rute. Ved Frederikshøj passeres den gamle grænse gennem en splinterny portal, og i Haderslev inviterer Domkirken til festgudstjeneste. Videre mod syd lægges vejen forbi den nye genforeningspark ved Folkehjem i Aabenraa.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dybbøl dannede i 1920 rammen om den største og mest centrale markering under Christian Xs rundtur i Sønderjylland. Også i 2021 bliver genforeningsfesten i Sønderborg højdepunktet, som tilpasses omstændighederne og derfor holdes som en kort ceremoni på Dybbøl Banke og et show på Alsion med officielle taler og underholdning.

Dronningens besøg finder sted op til genforeningsdagen 15. juni, hvor Sønderjylland i 1920 formelt blev en del af Danmark.

Den 15. juni sender DR showet fra Alsion.

23. april 2024 Samfund, Sønderborg

To veje til at gøre botilbuddet Skrænten lovligt

23. april 2024 Samfund

Botilbuddet Skrænten skal leve op til kravene for brandsikkerhed og det drejer sig om den overdækkede gårdhave, som det vil bliver dyr at sikre og derfor ser beboerne ind i en betydelig huslejestigning. “Der er to veje til at gøre gårdhaven lovlig. Den ene er at brandsikre, som er den dyre løsning og så er […]

Læs mere...