Genforeningen: Regionsrådet giver en million kroner til folkefest i Dybbøl Skanser

31. maj 2019 GF2020 Skrevet af: Ole Kæhler

100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark i 2020 skal fejres med bravur.

Derfor har regionsrådet netop afsat knap to millioner kroner til tre arrangementer, der skal stå som fyrtårne i fejringen næste år, skriver Region Syddanmark.

”Folkefesten 11. juli 2020”, der arrangeres af Sønderborg Kommune, får 1 million kroner.

Folkefesten vil blive holdt på Dybbøl Skanser – det samme sted, som 11. juli 1920 dannede rammerne om den officielle genforeningsfest.

Fejringen vil byde på et væld af oplevelser, eksempelvis musik, korsang, dans, performanceshow med genforeningstema, officielle taler, highlights fra årets 2020-markeringer, et musikprogram af nøje udvalgte kunstnere, uropførelse af ny Danmarkssang samt et folkeligt koncertprogram med danske hovednavne.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 1920 blev genforeningsfesten besøgt af 50.000 deltagere, ligesom repræsentanter fra regeringen og kongehuset deltog.

Det er svært at spå om deltagertallet i 2020, men det er planen, at dagen vil få deltagelse af kongehuset, regeringen, officielle repræsentanter fra andre lande og regionsrådet. Arrangementet gennemføres i et samarbejde mellem Sønderborg Kommune, staten og Region Syddanmark.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...