GF Trafikpris til Svend Schütt og KGGO der gør noget for trafiksikkerheden

9. maj 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Hvorfor vente på at ulykkerne sker, når de kan forebygges gennem kurser og erfaringsudveksling med andre kørestolsbrugere og gangbesværede?

Foreningen KGGO i Gråsten fik onsdag overrakt den nationale trafikpris fra GF Forsikrings fond for det store arbejde med lokale kurser og information.

Mange gangbesværede eller kørestolsbrugere får sig en el-scooter, el-kørestol eller mini-crosser for at komme hurtigt rundt i trafikken. Men alt for mange har ingen viden om de særlige risici, der er ved at bruge køretøjet. De kører ofte rundt på vejene, som om de stadig kørte bil. Og det skaber farlige situationer i trafikken – situationer, som kan undgås, skriver GF Forsikrings Fond i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I KGGO venter de ikke på, at ulykken sker, eller at andre gør noget ved sagen. De har selv taget affære og har gjort Gråsten til foregangsby for trafiksikkerhed for den ofte oversete trafikantgruppe.

Derfor har KGGO gjort sig fortjent til GF Trafikpris.

Borgerne lyser op

Det var Ahlmannsparken, der dannede rammen om prisoverrækkelse, hvor Gunnar Hansen fra GF Fondens trafikpriskomite motiverede, hvorfor netop KGGO har gjort sig fortjent til prisen:

”I gennemfører lokale kurser, der gør trafikanterne mere sikre, og I fortæller om det lokalt gennem medierne og fra mund til mund – og nu også i en ny flot folder”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jens Hønholt fra GF Grænsens bestyrelse overrakte GF Trafikpris til formand Svend Schütt.

”Med prisen følger 9000 kroner til kurser her i Gråsten. Og så kan jeg da endda fortælle, at GF Fonden har besluttet yderligere at støtte et kursus, som I vil holde i Sønderborg om kort tid. På den måde kan endnu flere få gavn af jeres viden og erfaring”, sagde Jens Hønholt

En voksende udfordring

Det er GF Fondens håb og ønske, at kurserne vil blive udbredt til hele Danmark. For behovet for at få fokus på kørestolsbrugere og gangbesværede i trafikken er stort. Sidste år blev der i følge Vejdirektoratet registreret ti trafikulykker med el-scootere og mini-crossere i Danmark. Et tal, der risikerer at vokse, hvis ikke der sættes ind med forebyggende indsatser. For antallet af de små smarte køretøjer vil stige i de kommende år – blandt andet fordi der kommer flere ældre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Store lokale roser

At KGGO har hentet en national trafikpris til Sønderborg Kommune, afføder stor respekt i lokalsamfundet. Borgmester, Erik Lauritzen, ønskede KGGO stort tillykke og takkede for prisen på kommunens vegne:

”Tak til GF Fonden for at få øje på det her projekt og for at anerkende det. Som borgmester er det en stor glæde at bo i et område, hvor der er så mange frivillige og ildsjæle, som der er her i vores lokalområde”.

Borgmesteren anerkendte også, at gruppen af kørestolsbrugere og gangbesværede trafikanter let risikerer at blive overset .

Artiklen fortsætter under annoncen

”Men her har I valgt den helt rette protektor, nemlig vores teknik- og miljøudvalgsformand”, sagde Erik Lauritzen med et smil.

Der kan gøres mere

I sin takketale havde Svend Schütt dog også en opfordring med til borgmesteren:

”Jeg er glad for og stolt af prisen, vi har fået. Og jeg har selvfølgelig også et håb om, at kommunen vil gøre mere. Det, I gør nu, er slet ikke nok”, lød den kontante melding fra Svend Schütt.

En melding, som borgmesteren kvitterede for og lovede at tage med tilbage. Også protektor Aase Nyegaard kvitterede for KGGO’s indsats, der ikke mindst består af mange sociale aktiviteter for medlemmer og frivillige.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Svend Schütt, du er meget “positiv stædig”. Og det sociale samvær, som I skaber med jeres mange aktiviteter, er noget ganske særligt”, sagde Aase Nyegaard.

GF Trafikpris gives til initiativer, der fremmer trafiksikkerheden i Danmark ved at anvise konkrete lokale løsninger, der er nytænkende, er hjælp til selvhjælp, og som kan udbredes til andre dele af landet.

Prismodtagerne er valgt af en trafikfaglig komite, hvor Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, er formand.

 

 

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...