Gislev Rejser og Alsie Express sætter kurs mod Italien

Arkivfoto
Arkivfoto
8. december 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Et af landets store rejseselskaber, Gislev Rejser, har netop indgået en aftale med Alsie Express og Sønderborg Lufthavn om i sæsonen 2017 at gennemføre charterflyvninger ud af Sønderborg til to rejsemål  i Italien.

“Vi er tre parter, der passer godt sammen. Vi har alle et højt ambitionsniveau, og vi har viljen til at skabe en succes. Vi har fokus på kvalitet og service”, siger chefen for Sønderborg Lufthavn, Christian Berg i en pressemeddelelse.

“For Sønderborg Lufthavn betyder aftalen et højere aktivitetsniveau og en bedre udnyttelse af vores ressourcer. Fakta er, at trafik skaber mere trafik, og nu kan endnu flere få øjnene op for de kvaliteter lufthavnen har – højt serviceniveau, korte afstande, fri parkering lige uden foran terminalen, gratis kaffe og aviser”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gislev Rejser sender årligt tusindevis af danske gæster til rejsemål i Italien – enten med bus eller fly. Kendetegnende for rejseselskabet er, at mange gæster kommer igen år efter år.

“Gislev Rejser begyndte med busrejser, men vi kan se at flere og flere ønsker at flyve for hurtigere at nå frem til feriestedet. Mange af vore gæster foretrækker, at rejsen begynder så tæt ved hjemmet som mulig. Vi har erfaringer fra at flyve fra flere danske lufthavne og nu tilføjes Sønderborg. Dermed har vi geografisk set dækket Danmark godt ind”, siger Mogens Andersen fra Gislev Rejser.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er let at køre til Sønderborg, hvor der er gratis parkering. Det betyder også noget for et feriebudget. Endelig har Alsie Express’ fly en god størrelse og er kendt for en god komfort”.

Vigtigt skridt på vejen

Gislev Rejser kan med aftalen være med til at udvikle Sønderborg til en attraktiv charterlufthavn. Det er bl.a. sket i Odense, hvorfra selskabet i dag har 66 afgange. Aftalen med Alsie Express omfatter 18 charterflyvninger i 2017 med mulighed for at øge antallet i 2018.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Lufthavn bliver eneste afrejselufthavn for Gislevs rejser til Sardinien, hvor man flyver direkte til Alghero.

“Vi har store forventninger til samarbejdet. Flere rejsemål ud af Sønderborg giver os mulighed for at øge kendskabet til Alsie Express og til lufthavnen. Derved kan vi tiltrække flere kunder fra et område med Kiel i syd til Kolding i nord”, siger Alsie Express adm. direktør Lone M. Koch

Flyveturen fra Sønderborg til Pisa i Toscana tager 3timer og 10 minutter og fra Sønderborg til Sardinien skal der flyes i  3 timer og 50 minutter. Turene flyves med Alsie Express matsorte fly med plads til 64 passagerer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undervejs serveres en lille anretning fremstillet af lokale råvarer.

9. oktober 2024 REGIONALT, Samfund

Fredag begynder efterårsferiens udrejsetrafik

9. oktober 2024 REGIONALT

Fredag begynder skolernes efterårsferie, og den første udrejsetrafik vil her blande sig med eftermiddagens myldretidstrafik. Det gælder også på Sønderjyske Motorvej mellem Kolding og den dansk-tyske grænse. Ved grænsen skal man desuden være opmærksom på øget grænsekontrol på vejene mod Tyskland. Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt undlader at køre i tidsrummet mellem kl. […]

Læs mere...