Glimrende samfundsøkonomi i en bro mellem Als og Fyn

23. marts 2019 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Vejdirektoratet har  offentliggjort en screeningsrapport om en fast forbindelse mellem Als og Fyn. Rapporten bekræfter billedet fra AlsFynBroens egne rapporter, men viser endnu bedre samfundsøkonomi og større grad af brugerfinansiering.

Formand for AlsFynBroens styregruppe, Jørgen Mads Clausen, siger:

”Vi har nu fået Vejdirektoratets ord for, at en AlsFynBro vil være en rigtig god forretning for samfundet, og det er vi selvfølgelig meget tilfredse med. Det er et skulderklap til projektet og til vores videre arbejde. Og det bekræfter bare behovet for, at der bliver sat midler af til en egentlig forundersøgelse fra statens side.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Generelt flugter konklusionerne i Vejdirektoratets screeningsrapport med de tidligere analyser, som AlsFynBroen har fået udarbejdet af COWI og Rambøll, skriver AlsFynBroen i en pressemeddelelse.

Centrale konklusioner i Vejdirektoratets rapport om en AlsFyn-forbindelse:

Den interne rente (det samfundsøkonomiske afkast) anslås til 5,5 procent

De samlede anlægsomkostninger anslås til 22,4 milliarder kroner. Det skyldes, at der er taget yderligere hensyn til bund- og besejlingsforhold i Lillebælt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brugerfinansieringsgraden stiger nævneværdigt. Ifølge Vejdirektoratets tal falder behovet for statslig eller anden finansiering med 1,4 milliarder kroner til 10,4 milliarder kroner.

Linjeføringen skal undersøges nærmere, men den vil ikke skulle gå igennem fredede områder.

Den trafikale aflastning af E45, E20 og Lillebæltsbroen er som tidligere anslået (cirka 10 procent)

LINK: Se Vejdirektoratets rapport her

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...