God stemning i Byrådet op til budgetforhandlingerne

11. september 2021 Politik

Sønderborg Byråd har været samlet til budgetseminar torsdag og fredag for at sætte rammerne for kommunens budget i 2022. Og der er god stemning omkring processen for kommunens husholdningsbudget.

”Vi har vendt mange ting og har haft gode drøftelser på tværs i Byrådet. Og det glæder mig meget, at Byrådet er enige om en stor del af de overordnede rammer for kommunens budget for 2022. Jeg ser det som et godt tegn på, at vi formentlig kan samle Byrådet bag en fælles budgetaftale efter de kommende forhandlinger”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

På budgetseminaret har Byrådet valgt at følge den økonomiske politik om, at målet på 75 millioner kroner i kassen skal overholdes. Derudover er der enighed om, at det tidligere effektiviseringskrav på 45 millioner skal ske i årene 2023-25. Det skal primært ske ved at skære ned på administrative udgifter, herunder bygningsdrift.

I 2021 har de samlede anlægsinvesteringer i Sønderborg Kommune været på 650 millioner kroner.

”Vi har i de senere år gennemført mange og store anlægsinvesteringer og dertil lavet ekstraordinære investeringer i forbindelse med Coronaen. Så håndværkere og byggebranchen har nok at se til og derfor er vi enige om, at udgifterne til anlægsinvesteringer skal drosles ned de kommende år”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
2. april 2023 Samfund, Sønderborg

Skal Sønder Havnegade være lukket for trafik i to, tre eller fire måneder?

2. april 2023 Samfund

Den 11. april lægger forvaltningen tre lukkeperiode-muligheder på bordet i Teknik, By og Boligudvalget og så er opgaven for de folkevalgte at blive enige om, hvilken af dem, som de synes, er den bedste for sønderborgerne og alle sommerens turister. Lukkeperiode 1. juni-1. september Sønder Havnegades lukning forlænges med én måned, hvorved vil den tidlige […]

Læs mere...