Gode historier krydret med nye og gamle Lilholt-sange

15. november 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften var Lars Lilholt på scenen i Sønderborghus, hvor der blev fortalt adskillige gode historier, som dannede baggrund for de sange, han havde valgt ud til aftenen.

Blandt andet fortalte han, at dengang hans hustru flyttede ind hos ham, der var han 39 år, mens hun blot var 23.

“Da hun langt om længe havde fundet mod og tog hjem og fortalte sine forældre, hun boede sammen med en 16 år ældre omrejsende musiker, rejste hendes far sig og gik ud i stalden. Hendes mor spurgte, om hun ikke havde et billede – og der var et i en avis og det var taget natten efter en koncert med Daltontrioen”, siger Lars Lilholt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Da min kommende svigermor så mig på billedet, så sagde hun: Han er godt nok ikke pæn, men forhåbentlig er han rar”.

Lars Lilholts far fortalte historien på Lilholts 50 års fødselsdag og på det tidspunkt var han kommet ind fra stalden.

“Min svigermor skyndte sig at sige, jeg var blevet meget pænere”, siger Lars Lilholt og sang en sang om, han bliver pænere med tiden.

Koncerten blev krydret med en række nyere numre, der er skrevet i en morfinrus, hvor Lars Lilholt lå i et telt i haven, som en anden Gadaffi, og ventede på at blive opereret i ryggen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De sange er samlet på en ny cd, der hedder Drømmefanger.

Hvem var det der gik?

Lars Lilholt fortalte om den seneste tur med Daltontrioen, hvor han havde udnævnt Johnny Madsen til at være hans læremester i alkohol.

“Da vi var i Esbjerg fik jeg en flaske cubansk rom af Johnny Madsen, fordi jeg havde fødselsdag – og efter koncerten sad han og jeg sammen med Allan Olsen og delte den på værelset på hotellet.

“Pludselig går Johnny Madsen og Allan Olsen og jeg skulle så gætte, hvem, der var gået. Det kunne vi ikke”.

Artiklen fortsætter under annoncen