Godt hver tredje medfølgende partner er i job eller praktik via PartnerJob-ordningen

22. juli 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På seks måneder er 34 procent af de medfølgende partnere til tilflyttere til Sønderborg-området kommet i beskæftigelse eller praktik gennemPartnerJob-ordningen.

Af de 47 medfølgende partnere har 57 procent en længerevarende uddannelse, mens cirka 36 procent har enten en bachelor eller kort videregående uddannelse.

Cirka 7 procent er ufaglærte, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Størstedelen af de medfølgende tilflyttere har en international baggrund, mens 15 procent er danskere.

Artiklen fortsætter under annoncen

85 procent er kvinder.

”Det var en god erfaring at være en del af PartnerJob-ordningen og få rådgivning i forbindelse med visse jobdatabaser og få kendskab til de medier, som formidler stillinger. Det gav mig et boost i selvtilliden, at der var nogen, der viste mig det potentiale, jeg selv havde. Og jeg synes, at de gjorde en aktiv indsats, og jeg blev kaldt til en samtale på PartnerJob-konsulentens anbefaling. I dag har jeg selv landet et job, så det er dejligt at være i arbejde”, fortæller tilflytter Katja, som har været tilknyttet PartnerJob-ordningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis din virksomhed er interesseret i at ansætte en medfølgende partner eller tilbyde et praktikforløb, kan man kontakte PartnerJob-konsulent, Margriet Pless Jansen, på tlf. 24 43 26 73.