Golf: Tove Zanchetta og Mikkel Frost Jensen er klubmestre

De bedste spillere fra klubmesterskabet. Pressefoto
De bedste spillere fra klubmesterskabet. Pressefoto
21. september 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Golfklub afviklede i weekenden klubmesterskabet i hulspil som finalen på årets klubmesterskaber. Begge dage var præget af helt perfekte vejrforhold som en skøn sensommer med sol og let vind og op til godt 20 grader.

De 4 bedste damer og de 12 bedste herrer havde kvalificeret sig fra klubmesterskabet i slagspil for 3 uger siden, til at deltage i hulspillet som foregår efter cup systemet.

Lørdag eftermiddag spillede damerne semifinale og her vandt Tove Zanchetta over Helle Rick, og Lone Risvig Aagaard vandt over Karen Stevns, skriver Sønderborg Golfklub.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herrerne var også på græs lørdag eftermiddag, hvor de spillede kvartfinale, som Rasmus Bachmann vandt over Jens Andersen, Daniel Andersen vandt over Sebastian Puggaard, Mikkel Frost Jensen vandt over Jan Mølgaard og Jens Bachmann vandt over John Senger.

Søndag spillede herrerne semifinale og her vandt Daniel Andersen over Rasmus Bachmann og Mikkel Frost Jensen vandt over Jens Bachmann.

Søndag eftermiddag blev de to finaleopgør afgjort og her var det Tove Zanchetta, der vandt titlen hos damerne med 2/1 over Lone Risvig Aagaard, mens Mikkel Frost Jensen tog herretitlen med en sejr på 6/5 over Daniel Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...