Golf: Vinderne i Teknidan og Kontor Syds Jubilæumsturnering

25. august 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Golfklub har netop spillet Teknidan og Kontor Syds Jubilæumsturnering.

Der var flot deltagelse af 100 golfspillere som havde meget fine vejrbetingelser, skriver golfklubben.

Banen var sat i perfekt stand og der blev også præsteret nogle meget fine resultater.

Jubilæumspokalen som er skænket af H.H. Prinsesse Alexandra og greve Jefferson i 2005, blev vundet Bente Hagbo Larssen med 40 point  – 7/8 spillehandicap tildelt.

I A-rækken blev der spillet slagspil med max dobbelt par og stableford i B, C og D rækkerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vinderne

I A rækken vandt John Hansen med 70 slag foran Palle Staffe og Jesper Puggaard begge med 72 slag.

I B-rækken vandt Bente Hagbo Larssen suverænt med 43 point foran Erik Brix Laursen med 37 og Tove Zanchetta med 36 point.

I C-rækken vandt Helga Staugaard med 38 point foran Frede Gissel også med 38 og Lone Albrechtsen med 36 point.

I D-rækken vandt Nicholai Skau Meinecke med 37 point foran Werner Raabe også med 37 og Maren Barsballe med 36 point.

Nærmets flag i første slag kom følgende: på hul 8 John Larssen 3,46 m, hul 12 Claus Thorsted 5,62 m, hul 15 Lillian Pedersen 5 cm, meget tæt på en hole-in-one.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nærmest flag i to slag kom følgende: på hul 6 Jens Bachmann 0,95 m, Keld Nielsen 11,5 m, Helga Staugaard 3,65 m og på hul 11 Palle Staffe 6,62 m, Tove Zanchetta 12,1 m.

Om aftenen blev den traditionsrige og festlige jubilæumsmiddag holdt i teltet ved golfbanen med godt 120 deltagere.