Gospelkoret giver støttekoncert for Frelsens Hærs julehjælp

12. december 2013 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Stormen Bodil satte streg over Sønderborg Gospel Choirs koncert i Notmark Kirke, og så lagde de sangglade hovederne i blød og besluttede at give nogle af de mange gaver, de har fået givet i dette jubilæumsår, tilbage.

Sønderborg Gospel Choir støtter Frelsens Hærs julehjælp med kirkekoncert.

Sønderborg Gospel Choir støtter Frelsens Hærs julehjælp med kirkekoncert.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange – alt for mange – har svært ved at fine penge til at holde jul. Også i Sønderborg og omegn. Gospelkoret har julerepertoiret klar, Mariekirken sagde ja til at lægge hus til en støttekoncert hvor ALLE pengene går til Frelsens Hærs julehjælp.

– Der er INGEN billetpris. Du bestemmer – hvad en god jul må koste…. og koret mener det. Der vil være mulighed for at give sit bidrag ved indgangen – vi tjekker ikke op, hvad I giver, men vi lover at alle pengene går videre til nogle, der har mere brug for pengene end os, lyder det fra gospelsangerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Så nu er det eneste spørgsmål bare – ses vi til et brag af en julekoncert i Mariekirken d. 20. december 2013 kl. 19 i Mariekirken?