Gråsten Landbrugsskole: 179 kunstværker udstilles på KIG 18

19. maj 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag eftermiddag åbnede Flensborg Fjords Kunst og Kulturforening til udstillingen i den røde lade på landbrugsskolen i Gråsten.

“Velkommen til KIG18, Kunst i Gråsten 18 og det er tredje gang vi udstiller på det her sted”, siger Inge Olsen, der er formand for Kunst og Kulturforeningen til de godt 200 gæster, der brugte en del af deres lørdag på kunstkig.

“Vi siger 1000 tak til Lars Tholander, der har valgt de 197 værker ud, som vi udstiller nu”, siger Inge Olsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vigtig med grænseoverskridende udstilling

Værten for udstillingen, leder af landbrugsskolen, Bjarne Ebbesen, tog også mikrofonen:

Børn kan sagtens finde de bedste værker.

“I en tid med grænsekontrol og snak om vildsvinehegn, så har en grænseoverskridende udstilling stor betydning og det er dejligt, Gråsten Landbrugsskole er en del af det”, siger forstanderen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stephan Kleinschmidt, udvalgformand for kulturen, husker, han også åbnede udstillingen KIG i 2006.

“Og det er jo dejligt at se, kulturregionen blomstrer i fuldt flor – og det er flot, at hele 49 udstillinger er med denne gang”.

De mange gæster blev rigtigt længe på udstillingen. Flere skiftede mellem at kigge kunst og sidde udenfor og nyde sol.

Udstillingen er åben på søndage fra 11 til 17 og på andre dage fra 13 til 17.

Sidste udstilllingdag er den 5. juni.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...