Grænsehandel: Dåsepant på standby

17. marts 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Både i Danmark og Tyskland er politikerne enige om, at der bør indføres et pantsystem på de øl- og sodavandsdåser, som sælges i grænsesupermarkederne. Det kniber dog med at føre det ud i livet, og nu bruger miljøministerierne i Danmark og Tyskland det tyske valg sidste år som grund til, at der endnu ikke er sket noget, skriver Flensborg Avis.øl

Artiklen fortsætter under annoncen

– Forhandlingerne gik i stå, da der skulle vælges i Tyskland, og til der kom en ny regering, siger Christian Vind, der er kontorchef i miljøstyrelsen.

Der var forbundsdagsvalg i Tyskland den 22. september sidste år, men det lykkedes først at få dannet en regering i december, og i den periode var forhandlingerne om dåsepant skrinlagt.