Gratis adgang til jubilæumskoncerten Nordic Masterclass for Conductors

Dirigentprofessor Jorma Panula. Pressefoto
Dirigentprofessor Jorma Panula. Pressefoto
30. maj 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag den 15. juni kl. 19.30 er der fri entré til 10-års jubilæumskoncert i Alsion med Sønderjyllands Symfoniorkester i forbindelse med afslutningen af dette års Nordic Masterclass for Conductors, som finder sted fra den 10. – 15. juni.

Det er i år 10. gang, at Nordic Masterclass for Conductors holdes i Sønderborg, siden den danske dirigent Maria Badstue stiftede masterclassen i 2012, skriver Sønderjyllands Symfoniorkester.

Ved koncerten dirigeres orkestret af masterclassens ti dirigenter, og publikum får her en enestående og sjælden mulighed for at opleve de forskellige dirigenters personlige fortolkninger af musikken, samt se og høre hvorledes orkestret reagerer på forskellige typer af kommunikation og kropssprog – alt sammen ved en og samme koncert.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forud for koncerten finder fire dages intense orkesterprøver sted. De 10 talentfulde dirigenter prøver kræfter med at lede og dirigere Sønderjyllands Symfoniorkester, og bliver sideløbende undervist og vejledt af den verdenskendte finske dirigentprofessor, Jorma Panula og hans assisterende underviser, Maria Badstue. Jorma Panula står, som professor ved Sibelius Akademiet i Finland igennem fire årtier, bag en lang række af nutidens topdirigenter. I Danmark er han især kendt for sin tid som chefdirigent i Århus Symfoniorkester, som professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og som mangeårigt jurymedlem ved Malkokonkurrencen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er rift om de 10 pladser ved Nordic Masterclass for Conductors, som hvert år modtager et meget stort antal ansøgere fra hele verden. Masterclassen fungerer som en af de mest prestigefyldte og anerkendte masterclasses for dirigenter i Europa og er den eneste af sin slags i hele Skandinavien.

Nordic Masterclass præsenterer i år Denise Beck, sopran, som vil synge Giuseppe Verdi’s arie E Strano… fra operaen La Traviata, samt orkestrets egen klarinettist Nicolai Eghorst som solist i Carl Nielsens skønne klarinetkoncert.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover de to soloværker består koncertprogrammet af Glinkas ouverture til Ruslan og Ludmila, Brahms 3. symfoni samt Sibelius’ 6 symfoni.

Der er gratis adgang til koncerten og alle er hjerteligt velkomne!

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...