Gratis koncert med symfoniorkester og Nordic Masterclass Conductors

13. juni 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Fredag klokken 20 er der koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i forbindelse med afslutningen af dette års Nordic Masterclass for Conductors.

Det er i år syvende gang, at Nordic Masterclass for Conductors holdes i Sønderborg, siden den danske dirigent Maria Badstue stiftede masterclassen i 2012, skriver Sønderjyllands Symfoniorkester i en pressemeddelelse.

I løbet af fire dages orkesterprøver har 10 unge talentfulde dirigenter prøvet kræfter med at lede og dirigere Sønderjyllands Symfoniorkester. De bliver sideløbende med orkesterprøverne undervist og vejledt af den kendte finske dirigentprofessor, Jorma Panula og hans assistent, Maria Badstue. Jorma Panula har, som professor ved Sibelius Akademiet i Finland, igennem fire årtier undervist dirigenter og står bag en lag række af nutidens topdirigenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Danmark er han især kendt for sin tid som chefdirigent i Århus Symfoniorkester, som professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og som mangeårigt jurymedlem ved Malkokonkurrencen.

Nordic Masterclass for Conductors har ansøgere fra hele verden og fungerer som en af de mest prestigefyldte og anerkendte masterclasses for unge dirigenter i Europa og er i øvrigt den eneste af sin slags i hele Skandinavien.

Nordic Masterclass har i år engageret tre yngre danske sangere med som solister. Vi er stolte af at kunne præsentere Nina Sveistrup Clausen, Andrea Pellegrini og Nickie Johannson.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med berømte arier af Strauss og Verdi krydrer de koncertprogrammet, der også består af enkeltstående satser fra berømte symfonier af Brahms, Beethoven, Dvorák og Carl Nielsen.

Der er gratis adgang til koncerten og alle er hjerteligt velkomne!

Coronapas skal medbringes og publikum bliver ved ankomst til koncertsalen registreret med navn, mail og telefonnummer.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...