Gratis online-inspiration – gennemgå dit hus og find ud af hvor du kan spare energi og penge

Charlie Lemtorp giver boligejere gode råd online
Charlie Lemtorp giver boligejere gode råd online
4. september 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

Nu kan alle boligejere blive klogere på, hvordan de kan spare både energi og penge og samtidig få et bedre indeklima i hjemmet, hvis boligejere tjekker tag, ydervægge samt døre og vinduer for varmetab.

ProjectZero holder online inspirationsaften for alle ejerbolig-familier – og nye boligkøbere. Deltagerne får masser af gode råd og konkret vejledning til, hvordan familien kan spare på energien, spare penge og samtidig få bedre komfort i boligen.

ProjectZeros online inspirationsaften holdes torsdag den 10. september 2020 fra klokken 19.30 til klokken 20.30, hvor bygningskonstruktør og energikonsulent Charlie Lemtorp fra ProjectZero gennemgår et klassisk parcelhus fra 1977 og samtidig kommer med gode råd og praktiske anvisninger til, hvordan boligejer-familier selv kan tjekke husets energistandard og varmetab.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Husets tag, ydervægge samt døre og vinduer kaldes populært for husets ’klimaskærm’ og det er her det største varmetab sker og er der utætheder og manglende kontrol med ventilationen i klimaskærmen, er varmetabet endnu større. Ved at energioptimere boligen vil der være mange penge at spare og samtidig øges komfort og indeklima til glæde for hele familien”, fortæller Charlie Lemtorp og tilføjer:

”Der kan altså spares meget energi – og dermed penge – ved at have fokus på energirenovering af tag, ydervægge samt døre og vinduer uden at der skal igangsættes en større ombygning”, siger Charlie Lemtorp, der efter online-gennemgangen vil svare på spørgsmål fra deltagerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Inspirationsaftenen foregår online via Zoom torsdag den 10. september og tilmelding er nødvendig.

Tilmelding kan ske ved at sende en mail til [email protected], hvor du oplyser dit navn, mailadresse samt postnummer – du kan også ringe på telefonnummer 31 68 30 90. Efter tilmeldingen modtager du et link til arrangementet, hvor du anvender din egen PC, Ipad eller lignende.

Tilmelding skal ske senest den 8. september, oplyser ProjectZero i en pressemeddelelse.