Grøn løsning giver god varme i Augustenborg

29. november 2019 Augustenborg Skrevet af: Michael Kjær

En varmepumpe løste ønsket om en grønnere og mere fremtidssikret opvarmningsform hos en familie i Augustenborg og samtidig opnår de en løbende besparelse i forhold til det gamle oliefyr, som tidligere opvarmede ejendommen.

Familien Kolmos i Augustenborg fik i starten af 2019 installeret en varmepumpe. Den skulle erstatte oliefyret, som hidtil havde varmet boligen op. Familien ønskede en løsning, som var mere miljøvenlig og fremtidssikrede boligen i forhold til opvarmningsformen.

”Vi ønskede at gå en grønnere vej, og det var den primære årsag til, at vi ønskede at skifte det gamle oliefyr ud med en varmepumpe”, siger Jacob Kolmos, som sammen med sin hustru Birgitte bor i et hus ved Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Familiens ejendom består af boligen fra 1975, hvor Jacob og Birgitte Kolmos bor, og et tilstødende hus, som familien lejer ud primært om sommeren. Begge bliver opvarmet af den nye luft-vand varmepumpe, som er installeret.

Med et samlet areal på i alt 250 m2 fordelt på to boliger krævede installationen i høj grad en varmepumpe, der var dimensioneret korrekt.

”Derfor var det vigtigt, at OK’s tekniske konsulent var på besøg og kunne se, hvilken størrelse varmepumpe der var nødvendig. Selvom vores gæster primært lejer den anden bygning i sommerperioden, er det vigtigt, at varmepumpen kan forsyne med varmt vand hele året”, siger Jacob Kolmos.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi forventer, som det ser ud nu, at vi får en væsentlig lavere varmeregning, da vi tidligere havde et årligt forbrug på 35.000 kroner på fyringsolie. Det er vi slet ikke i nærheden af at bruge på varmepumpen”, siger Jacob Kolmos.

Desuden mener Jacob Kolmos også, at varmepumpeløsningen har hævet værdien for hele ejendommen og fremtidssikret den.

8. november 2024 Samfund, Sønderborg

Mangel på køreprøver i Sønderborg presser elever og kørelærere

8. november 2024 Samfund

Hvad skal vi sige til elever og forældre, når de spørger efter køreprøver i Sønderborg? Sådan spørger Claus Dam Johansen fra Mobergs Køreskole. ”Det gælder både køreprøver til personbil og til trailer og vi kørelærere er så trætte af hele tiden at bede om at få prøver lagt ud og det må være myndighedernes opgave […]

Læs mere...