Grønt lys til at pressede kommuner skærer i rengøringen, genoptræning og andre aktiviteter

22. december 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Regeringen kommer et ønske fra Kommunernes Landsforening i møde – og det handler om at udstede en nødbekendtgørelse på sundheds-, ældre- og socialområdet.

Det betyder, at kommunerne får lov at skære i rengøringen, genoptræning og andre aktiviteter, som ikke vurderes at ville holde smitten nede.

Blandt andet nævnes det som et krav, at kommunen anvender den frigjorte kapacitet til behandling og pleje af patienter med ‘livsnødvendige, kritiske og akutte støttebehov, herunder patienter med Corona’.

Artiklen fortsætter under annoncen

De enkelte kommuner skal løbende vurdere, om der er behov for at gøre brug af muligheden for at prioritere og slække på velfærdsopgaver.

“I Sønderborg Kommune er kapaciteten presset, men lige nu har vi ikke planer om at ændre ved noget”, siger kommunaldirektør Tim Hansen til SønderborgNYT.

“Og viser det sig, der bliver behov for eksempelvis at flytte medarbejdere rundt mellem de forskellige arbejdsområder, så har vi en plan klar”.

Bekendtgørelserne vil blive sat i kraft inden jul og gælde til og med februar og situationen i kommunerne er dermed som i foråret, hvor pandemien hastigt bredte sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Ulveland kombinerer natur, historie og fortælling i Nørreskoven

5. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Kaj Smedemark inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Ulveland’ på gåtur ved vandet sammen med forfatteren. Det sker tirsdag den 9. juni med start fra Fjordmosevej i Nørreskoven. Forestillingsevnen sættes på prøve i denne lydvandring, hvor lytteren skal 6000 år tilbage i tiden og følge Tjørk, Ulf og Birk fra […]

Læs mere...