Ha’ en god nytårsaften med hund

27. december 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Af dyrlæge Katrine Zachariassen, VetNatura

Til nye hvalpeejere som skal holde nytår for første gang som hundeejere og ønsker at undgå at hvalpen bliver bange

Alle dyr har en væsentlig bedre hørelse og lugtesans end os mennesker, hvilket gør at nytårsfyrværkeri kan være en meget skræmmende oplevelse.

En hvalp er et lille flokdyr, som er blevet fjernet fra sin gamle flok og nu skal finde tryghed i sine nye rammer. Derfor er det allervigtigste at hvalpen får tillid til, at du og resten af dens familie er det bedste der er overgået den.

Artiklen fortsætter under annoncen

Katrine Zachariassen kommer med enkle råd om hunde og nytårsskyts.

Katrine Zachariassen kommer med enkle råd om hundes frygt for nytårsskyts.

Den helt grundlæggende pointe som er vigtig at forstå mht. hundetræning generelt er at ønsket adfærd skal belønnes, og uønsket adfærd skal ignoreres. Lige så simpelt som det lyder, lige så svært kan det være for mange at efterleve. Da mange er mere vant til at skælde ud, når hvalpen gør noget, man ikke ønsker af den.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med hensyn til nytårsaften (eller andre ”farlige” ting, set med hvalpens øjne) er ejerens attitude helt centralt. Ejeren er, som hundens leder, stemningsangivende. Reagerer ejeren med forskrækkelse over braget eller bliver på forhånd nervøs for hundens reaktion, påvirker dette hunden i negativ retning. Bliver den bange er den menneskelige reaktion ofte at gå ind og trøste hunden, og forsikre den om at det ikke er så slemt. Hunden opfatter dog denne trøst som en bekræftelse i at det virkelig var farligt, og angsten forstørres.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undgå derfor at straffe, trøste og ynke din hund, hvis den viser tegn på utryghed. Forsøg modsat at opmuntre den med sjov leg. Udvis lederskab, overblik og ro. Hvalpen vil aflæse dit kropssprog, og din adfærd vil smitte af på den.

På selve dagen er det en god idé at gøre hunden træt både fysisk og mentalt, en træt hund har nemlig generelt mindre tendens til at blive bange. Dette kan f.eks. gøres ved at gå en lang tur først på dagen og kaste mad ud i græsset som hvalpen så skal søge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Senere på dagen er det vigtigt at gå den sidste tur med hunden ved 17-tiden og ikke tage den med ud når der fyres krudt af. Træk gardinerne for, for at skærme for lysglimt og lyt til noget musik så også lydpåvirkningen udefra ikke er så tydelig. Lad aldrig din hund være alene nytårsaften, sørg for at den har noget ”spændende” at beskæftige sig med som afledning – søgeøvelser, et kødben/tyggeben, et nyt legetøj mv. Hvis det er muligt er det en rigtig god idé at lade den være sammen med en ældre rolig hund.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hunde som tidligere har været bange

Ovenstående råd gælder også her, men det kan være nødvendigt med enten kosttilskud eller receptpligtig medicin.IMG_6896

Der findes ingen 100% effektiv medicin mod nytårsangst, men der findes forskellige midler, der kan være til stor hjælp.

Aminosyrer og peptider er proteinbestanddele som stammer fra naturen og er derfor kosttilskud. Visse aminosyrer f.eks. L-Tryptophan påvirker bestemte impulsoverførsler i hjernen, og kan dermed virke angstdæmpende.  Kalm, Zylkene og Anxicalm er sådanne produkter, der har den fordel at de kan bruges over længere tid, ikke virker sløvende og som kosttilskud ikke er receptpligtige.

Nogle hunde har dog desværre stadig brug for de receptpligtige, direkte beroligende midler – de traditionelle ”nytårspiller”. Her anvendes hyppigst diazepam.  Nogle hunde-specielt unge – kan dog blive uregerlige, da de under påvirkning af medicinen slet ikke er bange for/har respekt for noget.

Ved man på forhånd at ens dyr bliver meget angst, når først nytårsaften rigtig bryder ud, er det vigtigt at kontakte sin dyrlæge, så den rigtige behandlingsstrategi kan fastsættes.

Pas rigtig godt på Jeres dyr den kommende tid – og godt nytår.