Håndbold: Spiller fra Flensborg-Handewitt gæstetræner for børn i Ulkebøl

Arkivfoto

Arkivfoto

29. august 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

 Det er ikke hverdagskost med en spiller fra den tyske Bundesliga som træner, men på lørdag er der lavet en aftale med Anders.

“Vi forsøger altid at gøre vores træningsweekend ekstra spændende ved at bruge eksterne personer der kan bidrage med ny viden og inspiration. Da muligheden for at hente Anders Zachariassen ’hjem’ for en stund var muligt, slog vi til med det samme,” siger formand Tommy Vedstesen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anders Zachariassen spillede i Vidar-Ulkebøl Håndbold som ung indtil 2006 inden han drog videre til HF Sønderborg, fik en kontrakt i SønderjyskE og rejste senere til Flensborg-Handewitt. I Flensborg er han fast mand på holdet og har vundet mange medaljer, bl.a. mesterskabet i 2018.

På lørdag skal han træne Vidar-Ulkebøl U12 drenge og piger fra 9.00 til 10.30. Der vil være ekstra fokus på teknikken til træningen.

“Det er altid dejligt at kunne give lidt igen. Det er både sjovt og lærerigt at arbejde med unge, som synes håndbold er det bedste i verden. Jeg glæder mig til lørdag og ser frem til at lære fra mig,” siger Anders Zachariassen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Efter træningen med U12 vil der være mulighed for autografer og selfies – så kig gerne forbi – også selvom du ikke har tilknytning til VUH,” siger Tommy Vedstesen.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...