Hans Christian Jensen – sportsinteresseret direktør – runder 60 år

27. april 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Direktør Hans Chr. Jensen fylder 60 år. Ønsket om at sætte et positivt fingeraftryk på udviklingen i Sønderborg præger hverdagen – fra tidlig morgen til sen aften.

“Uanset om en virksomhed er stor eller lille, så handler det om at levere den lovede kvalitet til den aftalte tid og pris. Det kan man, når man fokuserer på sin forretning, er målrettet og struktureret. Nøjagtig som det gør sig gældende i al form for eliteidræt”.

Det siger direktør og medejer af en af Sønderjyllands største byggeforretninger, SIB Byggeri A/S i Sønderborg, cand. jur. Hans Christian Jensen i en pressemeddelelse.  Lørdag den 6. maj fylder han 60, og kan se tilbage på en karriere, hvor han har formået at sætte sit tydelige fingeraftryk på både byudviklingen og elitesporten i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og vil man følge i Hans Christian Jensens fodspor kræver det en indsats ud over det sædvanlige. Dagen begynder nemlig allerede kl. 4,30 med en times tur på mountainbiken i Hørup og omegn og kl. 6.45 er han parat til at sende de godt 100 håndværkere ud til dagens arbejdspladser.

 

Hans Chr. Jensen har et stort netværk og er kendt som en positiv og fremadskuende medspiller, der vil se resultater. Forståelsen for økonomi, organisation og evnen til at se muligheder gør, at han i dag beklæder posten som bestyrelsesformand/medlem i en række virksomheder. Eksempelvis Damm Gruppen, der er verdenskendt for udvikling af avancerede radiokommunikationsløsninger og elektronikvirksomhederne Alsmat​ik​ ​o​g Delfi Electronics.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han er også sportsmand

Elitesport har altid fyldt meget i Hans Christian Jensens dagligdag. Han opnåede bl.a. at blive dansk mester i 800 meter og landsholdsløber. Sportsmiljøet i Sønderborg har nydt godt af hans interesse for idræt på eliteniveau.

Han står som bestyrelsesformand i spidsen for SønderjyskE Herrehåndbold og været med fra 3. division til en plads i Håndboldligaen. Og ser med fortrøstning på herrehåndboldens fremtid som elitesportsgren med stor betydning for Sønderborgs omdømme. Hans Christian Jensen er også formand for Sønderborg TalentAkademi og for forretningsudvalget i fodboldklubben FC Sønderborg, der spiller i Danmarksserien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også Ringriderfesten har nydt godt af Hans Christians organisatoriske talent. I 22 år var han medlem af Pladskomiteen, heraf otte år som formand. Pladskomiteen har ansvaret for alle praktiske detaljer på Ringriderpladsen.

Fødselsdagen markeres med en reception i Loungen Broager Sparekasse Skansen torsdag den 11. maj fra kl. 12 til kl 15.

30. april 2024 Erhverv, Nordborg

Mikkel Friis-Thomsen er ny kommunikationschef i Danfoss

30. april 2024 Erhverv

Mikkel Friis-Thomsen bliver en del af Danfoss Group Communications & Public Affairs under ledelse af Kasper Elbjørn. Mikkel Friis-Thomsen er en velbevandret kommunikationsleder med erfaring i at drive kommunikationen i virksomheder med høj vækst og ambitiøse bæredygtighedsplaner. Mikkel har bl.a. drevet vellykkede internationale kommunikationsindsatser i både Vestas og Sydbank. Senest har han som chef for […]

Læs mere...