Søndag var der 314 ryttere på Ringriderplasen i Sønderborg, hvor der blev dystet i galgerne. Kongetitlen vandt Hans Nicolaisen fra Dybbøl , mens Torben Kaufmann fra Bolderslev blev kronprins og titlen som prins gik til Ole Olsen fra Rangstrup.
“Ringriderpladsen er delt op, så ryttere og hjælpere er i én zone og publikum i en anden. Og vi lukkede samlet 1000 tilskuere indenfor og de hyggede sig i det gode vejr og den gode stemningen”, sagde Ringriderfestens formand, Jes Andersen til SønderborgNYT.
Han fortæller videre, at det har været udfordrende at arrangere dette års ringridning.
“På et tidspunkt måtte vi lukke 500 tilskuere ind. Så blev det til 200 og der var vi tæt på at aflyse, men så blev det til 500 og slutteligt 1000 tilskuere, så vi er glade”, sagde formanden.
Ringridningen i Sønderborg er den eneste ringridning, hvor ryttere fra Sønderjylland kan mødes om sporten i år.
Efter de indledende runder var der 18 ryttere, som havde taget alle 24 ringe, otte damer og ti herrer.
“Det er dem, vi kalder spidserne”, sagde ritmester Hans Otte Ewers, inden konge-omridningen begyndte.
Den samlede præmiesum var på 15.000 kroner med 7.500 til vinderen, 5.000 til kronprinsen og 2.500 til prinsen. Præmien var udsat af Broager Sparekasse.
Du kan SE BILLEDER HER .