Hansen & Ersbøll Agenda: Virksomheder skal sætte spor i sommerens spejderlejr

3. maj 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Lotte Hansen, administrerende direktør i kommunikationsfirmaet Hansen & Ersbøll Agenda, har rødder i Sønderborg og tænker derfor tit på byen.

“Og når vi ser, hvor mange spændende virksomheder, der er i området, så er det da lidt pudsigt, at Sønderborg ‘kun’ er kendt for slottet, Danfoss, Linak, Ringriderfesten og Dybbøl Mølle”, siger Lotte Hansen til SønderborgNYT.

Og efter en kort samtale med Peter Rathje fra ProjectZero fik hun åbnet hans øjne for, at Sønderborgs virksomheder skal bruge sommerens spejderlejr til at sætte nogle spor, som viser alt det, som Sønderborg også er.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forrest til venstre kalder Lotte Hansen deltagerne sammen.

Fordi det kun er handling, der giver forvandling, blev der inviteret en flok spejderledere og virksomhedsledere, som sammen skulle bruge nogle timer onsdag eftermiddag på at brianstorme ideer, der kan laves med og til spejderlejren, være klimarigtige og vise, at der er mange virksomheder, der er langt fremme i skoene og i de grønne tankerækker.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi tænker, det er en god idé med en vindmølle og en trædemølle, så der kan laves klimarigtig strøm til lejren”, blev der sagt fra en af arbejdsgrupperne.

I en anden satsede de på, at Sønderborg Forsyning sørger for varmt vand til spejderne ved hjælp af overskudsvarme og ord som moderne høkasse, solkomfur og transportabelt varmelager dukkede frem.

Marck Thorning fra Fiqtiv foreslog, at spejderne brugte tid på at vise, man selv kan dyrke sin egne krydderurter og grøntsager i haverne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og når mennesker fra storbyernes boligblokke smager helt friske grøntsager, så kan nogle fristes til at flytte til en landsby og selv have køkkenhave. Og den slags herlighedsværdier vrimler det med på Als og Sundeved”, siger Marck Thorning til de andre deltagere.

Nu er det op til Lotte Hansen og hendes team at samle alle ideerne og indkalde til anden runde af nye spor til branding af Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen