Hanssen Ejendomme køber to JF-grunde

28. juni 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Med afsæt i Sønderborg Kommunes ønsker og visioner for de to tidligere JF-grunde ved Augustenborg Landevej og Linde Allé har Hanssen Ejendomme fundet perspektiverne for begge grunde så interessante, at man er kommet til enighed med DLG omkring vilkårene for en handel.

De tanker og visioner Sønderborg Kommune har præsenteret for begge JF-grunde betyder, at vi nu efter flere henvendelser, har valgt at købe begge grunde.

”Det er åbenlyst, at de 2 grunde ikke ligefrem forskønner bybilledet og står som et trist minde om en masse arbejdspladser, der er forsvundet ud af byen”, siger direktør for Hanssen Ejendomme, Michael Andersen i en pressemeddelelse og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi tror på, at vi med begge grunde på den ene side kan skabe en attraktiv bydel, der vil kunne tiltrække flere indbyggere til kommunen og på den anden side, nye aktiviteter som vil tilføre kommunen flere nye arbejdspladser”.

Sønderborg Kommune har igennem de seneste år både haft en nedgang i antallet af arbejdspladser med en samlet tilbagegang på 6 pct. over de seneste 5 år, samtidig med at indbyggertallet har været svagt nedadgående i tilsvarende periode.

”Vi har haft en konstruktiv dialog med Sønderborg Kommune, som har haft den tilgang til projektet, at der skulle skabes nogle rammer og lokalplaner for projektet, der vil muliggøre en spændende udvikling af områderne, hvor det bliver attraktivt at bo og arbejde, hvilket har været helt afgørende for vores beslutning”, siger direktør Michael Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

DLG overtog Kongskilde i 2011, for efter flere år med store underskud, at flytte aktiviteterne til Polen og nedlukke fabrikkerne i Sønderborg i 2015. Sidenhen har bygningerne mere eller mindre stået tomme og forsøgt solgt i nu mere end 3 år.

16. april 2024 Samfund, Sønderborg

OMBOLD og kommunen vil favne endnu flere udsatte borgere

16. april 2024 Samfund

Gennem et tre-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond med seks millioner kroner, vil OMBOLD og DIF i samarbejde med Sønderborg Kommune overføre erfaringerne fra fodbolden til floorball, badminton og løb/gang, så flere udsatte mennesker kan blive en del af idrætsfællesskaber. Selvom fodbolden de sidste par år har givet mange socialt udsatte mennesker i […]

Læs mere...