Havens Dag – og katteudstilling – i Plantorama

24. august 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Traditionen tro skydes årets store plantesæson i gang den anden weekend i september, hvor Plantorama fejrer Havens Dag. Her kan alle interesserede kigge forbi og stille spørgsmål til centerets haveeksperter, som står klar med gode råd til efterårets begyndelse, hvor kombinationen af nedbør og lun jord giver optimale forhold for at plante. Det er også i efteråret, at havens bærbuske og frugttræer skal plantes og derfor er der gratis smagsprøver på juice fra High on Life’s juicebar inspireret af havens eget spisekammer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Modsat hvad de fleste tror, er det i efteråret, at blandt andet hække, frugttræer og bærbuske har bedst af at blive plantet. Jorden er typisk lun og fugtig, og da grene og blade ikke vokser så meget på, kan planterne kun bruge energien under jorden på at etablere rødderne, siger planteekspert Kamilla Høy i en pressemeddelelse.

Katteudstilling i Sønderborg

Den 13. september stiller Plantorama i Sønderborg også skarpt på de ni-livede, firbenede venner og inviterer til Kattens Dag. Her kan man opleve katte i mange forskellige former og farver, når Jydsk Racekatte Klub udstiller racekatte fra nær og fjern, og der vil være smagsprøver på kattesnacks, som man kan tage med hjem til sin egen kat.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jydsk Racekatte Klub viser katte i alle afskygninger, og overvejer man at få en kat det en rigtig god mulighed for at få en snak om og gode råd til, hvordan man kommer godt i gang”, siger centerchef Thomas Hardis Jakobsen.

Plantorama åbner dørene til Havens Dag søndag den 13. september fra klokken 9.00 til 16.00.

Foto: Jydsk Racekatte Klub

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...