Helle Stokbæk kan fejre 40 års jubilæum i Broager Sparekasse

10. juli 2017 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

På lørdag kan Helle Stokbæk fejre 40 års jubilæum i Broager Sparekasse.

Der er sket meget siden hun som 18-årig startede som elev i det, der dengang hed Broager Spare- og Laanekasse.

Arbejdsopgaver og arbejdssted har ændret sig undervejs i de 40 år. Helle Stokbæk har haft flere forskellige funktioner i sparekassen og har således både betjent kunder ved kassen og arbejdet med administrative opgaver. Hun har også både haft arbejdssted i Sønderborg, Nybøl og Egernsund, og nu er hun tilbage i Broager, hvor det hele startede.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I sparekassen sker der hele tiden nye ting, og jeg tror, at det også er noget af det, der har gjort at jeg er her endnu. Jeg er ikke groet fast selvom jeg har været her i 40 år, for opgaverne har været så omskiftelige”, siger Helle Stokbæk.

I dag arbejder Helle Stokbæk som sagsbehandler i “boliggruppen”, som sidder med alt papirarbejdet i forhold til køb og salg af bolig og omlægning af lån.

40 års arbejdsglæde

40 år er Helle Stokbæk taget tilfreds på arbejde.

“Jeg har været glad hver dag når jeg stod op for at tage på arbejde og det er jeg stadig”, siger en tilfreds Helle Stokbæk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Helle Stokbæk er opvokset i Broager og bor i dag i Gråsten med sin mand. Med lokale rødder kender hun om nogen sparekassens område, men også Broager Sparekasse som virksomhed i området.

“Jeg har jo været med i den store udvikling der er sket i bankbranchen generelt, og også op- og nedture i Broager Sparekasse. Jeg er stolt af, hvor sparekassen er i dag, og at jeg stadig en en del af det”, siger Helle Stokbæk.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...