Hellig Tre Konger fejret i Notmark

5. januar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag aften var der rigtigt mange mennesker på rundtur i Notmark, hvor Hellig Tre Konger blev fejret.

Fejringer foregår ved at deltagerne begiver sig udklædte ud på en krævende tur gennem lokalområdet og en del af det, der bliver sværere og sværere gennem aften, er, at få en finger til at ramme dørklokkerne på de huse, der skal besøges, så der kan indtages et eller andet flydende, inden turen går videre til det næste ‘udskænkningssted’, som nogle gange blot er nærmeste hus – og til sidst nåede de udklædte deltagere finde frem til Notmark Skole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her stod blandt andre dommertrioen med byrådsmedlemmerne Erik Lauritzen, Aase Nyegaard og Tage Petersen, som skulle finde de tre udklædninger, der skulle kaldes årets bedste.

Til tredjepladsen fandt dommerne en flok heste og et par Disneyfigurer blev nummer to.

“Og selvom vi har en landmand med på dommerholdet, så bliver det vildsvinene, der får 1. pladsen”, sagde Aase Nyegaard.

Ud over alle de udklædte, der havde brugt aftenen på at drikke sig fra hus til hus, så var der rigtigt mange lokale – uden udklædning – der kom til Notmark Gl. Skole for at hygge sammen. For mange er det en tradition – og det er det også for Torben Jacobsen at være klædt ud og være med rundt og tømme glas.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har bare altid været med og sådan er det bare”, siger han til SønderborgNYT efter sin 25. fejring af Hellig Tre Konger.

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...