Hellig Tre Konger i Holm trækker udflyttere hjem

10. januar 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Som traditionen byder sig, så var der igen festligheder i Holm på Hellig Tre Kongers aften.

En tradition som stadig lever i bedste velgående i Holm, selvom der for år tilbage var en tilbagegang i udklædte.

De sidste par år har man dog set en stor stigning af udklædte der går rundt i byen.

Æren for det skyldes dels nogle vedholdende holmboere, som har holdt fast i traditionen og samlede folk sammen der ville gå rundt, og dels fordi man har valgt at flytte arrangementet til den første lørdag i januar, uagtet, hvor dagen rigtig er.

Artiklen fortsætter under annoncen

I år var det en lørdag, så også i år var der mange på gaderne og i stuerne rundt i Holm, skriver sogneforeningen i en pressemeddelelse.

De seneste par år har der også været fint besøg fra tidligere holmboere, som er flyttet fra byen af forskellige årsager.

Deres deltagelse viser lidt om det stærke sammenhold og de bånd der stadig knyttes mellem holmboerne, om de bor i byen eller er flyttet.

I år var 35 udklædte også nogle børn om eftermiddagen som ligeledes er en gammel tradition i Holm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Næsten 100 gæster mødte op på den gamle skole for at overvære maskefaldet klokken 23.