Henrik Bindslev får plads i Universe-bestyrelsen

15. august 2017 Erhverv

Universe Science Park er skabt for at begejstre for naturvidenskab, teknik og iværksætteri, og derfor er det naturligt at knytte stærke bånd og skabe en stærk dialog mellem Universe og regionens universitet.  Af samme grund har Syddansk Universitet ret til at udpege et medlem til bestyrelsen i Fonden Universe Science Park.

Rektor ved Syddansk Universitet har nu udpeget dekan Henrik Bindslev til bestyrelsesmedlem i Fonden Universe Science Park som erstatning for Jens Oddershede, der tidligere på året udtrådte af fondens bestyrelse i henhold til regler om alder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Henrik Bindslev er i dag dekan ved det tekniske fakultet på SDU, og har således tæt tilknytning til uddannelserne på Syddansk Universitet i Sønderborg, skriver Universe i en pressemeddelelse.

Tidligere har Henrik Bindslev blandt andet været direktør for Risø DTU og prodekan på Science and Technology-fakultetet på Aarhus Universitet. Derudover har Henrik Bindslev også været direktør for Fusion for Energy, der leverer det Europæiske bidrag til ITER, et af verdens største samarbejder inden for den teknisk-naturvidenskabelig forskning og udvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Med Henrik om bord styrker vi bestyrelsens kompetencer og erfaringer i forhold til oplevelsesparkens arbejde med at skabe begejstring for naturvidenskab og teknik. Vi glæder os til at byde Henrik Bindslev velkommen og ser frem til hans bidrag især inden for områder som naturvidenskabsformidling og fundraising”, siger Jørgen M. Clausen.

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
8. februar 2023 Politik, Sønderborg

Borgerne kan stadig tippe kommunen om ulovligheder via Whistleblowerordningen

8. februar 2023 Politik

På Økonomiudvalgsmødet onsdag var der enighed om, at Whistleblowerordningen skal fortsætte som hidtil og det var der bred enighed om, siger borgmester Erik Lauritzen umiddelbart efter mødet. Whistleblowerordningen for medarbejdere og leverandører er lovpligtig, men Byrådet har tidligere besluttet, at borgere også skal have adgang til at bruge ordningen. Fra borgerne kom der 26 henvendelser, […]

Læs mere...