Herrefrokostens taler

11. juli 2016 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Ringriderfestens formand, Jes Andersen gik på talerstolen i Lansen og sagde velkommen til 1973 herrer, der havde sikret sig en plads ved et af de mange borde i det kæmpestore telt.

Jes Andersen kunne lade være med at rose ringridningen i Aabenraa.

“Det var et flot optog. Flot, men lille – med bare 300 heste. Og for at få det til at virke større, så var der biler med. Ikke Ford Mustang, men det vi kalder konebiler. altså sækkevogne”, siger Jes Andersen og giver stafetten videre til Leif Maibom, der skal holde ro og roden i rollen som toastmaster.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det forsømte forhår

Leif Maibom vidste, der var ministre med til Herrefrokosten – og en af dem er forsvarsminister Peter Christensen, der jo ikke ligefrem er kendt for en prangende hårpragt.

“Han kunne have fået hovedrollen i det forsømte forhår”, siger Leif Maibom og kommer så ind på forklaringen på, hvorfor det er bedst uden kvinder til frokosten.

“Det er bedst uden kvinder. Kvinder tænker nemlig på at have noget at stå op til, mens mænd mest tænker på at have en at gå i seng med”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er ord, der er forbudte og det er hottentot, neger og Carl Holst.

“Og Carl Holst er vist også noget med BIOS – og her tænker jeg BIOS – bare de var kørt forbi os”, siger Leif Maibom, der runder af med regler for talere.

“Stå op”.

“Se op”

“Og hold op”.

Frokostdeltagere gør hvad der bliver sagt

Borgmester Erik Lauritzen virkede rigtigt glad, da han gik på talerstolen.

“Det er en fornøjelse at være her igen. Jeg ved jo, at her bliver der hørt efter og I gør, hvad der bliver sagt”, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sidste år sagde jeg, at i skulle gå lige hjem og gøre jeres ægteskabelige pligt. Og det gjorde i. Børnetallet er steget yderligere siden sidst. Det vil jeg sige Jer tak for”, siger han.

Erik Lauritzen synes også at mænd i Sønderborg er gode ved kvinder.

“Der var en, der holdt paraplyen over en kvinde i hele tre kvarter. Det er længe, men det var vist også første gang, hun skiftede hjul på en bil”, siger Erik Lauritzen.

Vi vil ha’ en politiskole

“Det går rigtigt godt i Sønderborg og det gør det også i Aabenraa. Jeg ved, de er ved at bygge en Multiarena og så kan de rykke deres ringridning derind. Der bliver plads nok”, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er rigtigt glad for, at justitsministeren er her, for så kan jeg sige, at vi rigtigt gerne vil have en politiskole på kasernen og ministeren kan jo køre derned en tur og kigge”, siger han.

“Den kan Søren Pind købe uden vi behøves at tjene ret meget”, siger Erik Lauritzen.

“Faktisk troede jeg Søren Pind var på kasernen her til formiddag, men det viser sig, han var syd for grænsen og tanke – og han slap ind igen. Hvad mener Jan Rytkjær Callesen mon om den slags grænsekontrol”, siger Leif Maibom i sit oplæg til den næste taler.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der snakkes om, man skal kunne køre til København på to timer. Spørgsmålet er, om vi ikke kan det. Det skal vi have prøvet og den helt rigtigt til det er lige nu på ferie på Gråsten Slot”.

“Søren Pind. Du har været her før – du kom, du så og du sejlede. Nej, sejrede”, skynder Leif Maibom sig at få rettet til.

“Jeg husker, da Peter Christensen fra Aabenraa var her til Herrefrokosten lige efter valget, hvor han jo ikke kom i Folketinget. Han gad ikke alt det politik og ville slet ikke snakke om politik. Alle, der ville sige noget om regeringen, sendte han over til mig, så jeg fik ikke skålet med de sønderjyske kvinder”, siger Søren Pind.

“Men så ringede Statsministeren til Peter Christensen og fortaqlte om mænd i uniformer og flotte biler, militærmusik og sådan noget – og så blev Peter Christensen vild med politik igen”, siger forsvarsministeren.

“Og alle spørgsmål om politiskolen på kasernen, dem skal i bare stille til ham lige efter frokosten. Imens er jeg rundt i teltene og skåle med kvinderne”, siger han.

Minister imod Herrefrokosten

“Jeg ved ikke. om i kender Ellen Trane. Hun er Ligestillingsminister og hun er ikke glad for Herrefrokosten, hvor kvinder ikke deltager”.

“Jeg synes det e en dejlig oplevelse og har faktisk tilbudt Ellen Trane en tjans i serveringen, så hun også kan opleve festen”, siger Søren Pind.

Mogens Dall

“Ved Søgaardlejren er der en teltlejr til flygtninge. Fuldt opvarmet og det hele, selvom der ikke er nogen i den. Nu har jeg hørt, at det er Mogens Dall, der  vil have det skal være sådan. Han stiller nemlig til folketingsvalget og så skal der placeres en masse mennesker i lejren, så der bliver nogle, der stemmer på ham”, siger Leif Maibom.

“Der er både nuværende og tidligere ministre her i teltet. Jeg tænker lige på de indsatte, der ikke må bruge mobiler i arresten. Det giver de ikke en pind for”, siger Mogens Dall.

“Jeg bliver nødt til at nævne Benny Engelbrecht, så han ikke glider helt ud i glemslen. Han var minister dengang, hvor man bare sendte en mail til SKAT og så fik man penge”, siger Mogens Dall.

Han har hørt, det overvejes, der skal lægges skat på sex.

“Det er glimrende. Så er vi da nogle, der skal have penge tilbage”, siger han.

“Det med sex… henne i swingerklubben har vi en slags russisk roulette. En mand bliver lukket ind i et meget mørkt rum og skal finde sig en kvinde, tage hende med ud og ha’ sex med hende. Det spændende er, at en af kvinderne er hans svigermor”.

“Carl Holst, ja han blev forsvarsminister en tid. Men så blev han kirkeordfører og det passede ligesom lidt bedre til ham. Som kirkeordfører tjekkes hans ord ikke efter. Dér er det bare et spørgsmål om tro”.

Dejlig lokal alsisk frokost

Ringriderformand Hans Jørn Jessen fra AAbenraa var naturligvis inviteret til Herrefrokosten. Og det er han glad for.

“Det er så dejligt at deltage i en lokal alsisk ringriderfest”, siger han og mener, at Herrefrokosten kan have overlevet sig selv.

“Og alligevel ikke. Her i Sønderborg har i et Børneland og et mandeland. Og det passer så fint i et område med 1864-historien og sådan. I ser jo altid tilbage på alt det, som i har mistet”, siger han.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...