Hertughaven er indviet

16. juni 2015 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Efter omkring halvandet års tilløb med til- og ombygninger og ikke mindst indflytninger har Sønderborg Kommune nu indviet sit socialpsykiatriske center, Hertughaven.

Foto: Sønderborg Kommune

Foto: Sønderborg Kommune

Artiklen fortsætter under annoncen

Indvielsen blev holdt sammen med inviterede gæster, omkring 100 i alt, hvilket gav beboere og brugere mulighed for at være med.

“Hertughaven er ikke alene skabt som et botilbud. Det er et helheds-tilbud, der kan hjælpe vore borgere med psykiske lidelser til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Med centret har vi mulighed for at yde en tidlig indsats, også til gavn for børn og unge. Målet med Hertughaven er at skabe en ramme, der er så tæt som muligt på at bo i eget hjem, have eget arbejde og fritid – med den hjælp, der er behov for”, sagde formand for socialudvalget Niels Ole Bennedsen bl.a. ved indvielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han roste ifølge pressemeddelelsen bl.a. også augustenborgerne for årtiers rummelighed og forståelse i forhold til at være gode naboer for borgere med sygdomsperioder, og han ønskede til lykke med Hertughaven og held og lykke med huset, dets ro, liv og muligheder i fremtiden.

Etableringen af Hertughaven imødekommer en række af fremtidens behov på området. Det ventes, at flytningen af regionens sygehus i Augustenborg til Aabenraa vil have nogle konsekvenser, også fordi regionen reducerer antallet af sengepladser og sender patienter hurtigere hjem. En konsekvens ventes fx at blive flere korte ophold. Samtidig siger prognoser, at behovet generelt for socialpsykiatriske botilbud stiger frem mod 2020.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...