Hils på Team Bodenhoff – der cykler for kræftramte børn – på Hotel Sønderborg Strand

29. august 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Efter et møde med Stephan Kleinschmidt blev det aftalt, at næstsidste etape ‘Danmark Rundt Team Bodenhoff’ køres den 30. august med start på Rådhuset i Flensburg.

Herfra cykles der til Sønderborg, hvor Claus Bodenhoff og de ryttere, der har valgt at køre med på etapen, skal på besøg på Rådhuset, Hotel Sønderborg Strand og Broager Sparekasse inden turen afsluttes hos Universe.

Ruten er på knap 63 kilometer – og du kan møde rytterne ved Hotel Sønderborg Strand fredag middag omkring klokken 13. Med i flokken er Henry Frederiksen fra Augustenborg, som til daglig er ivrig cyklemotionist i Sønderborg Cyklemotion.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi synes, at Claus Bodenhoff gør en fantastisk indsats for at støtte en god sag og vi glæder os til, han endnu en gang besøger hotellet”, siger direktør Helle Miang til SønderborgNYT. Hun håber, der er mange sønderborgere, der kommer og hilser på.

Claus Bodenhoff indsamler penge til Børnecancerfonden undervejs.