Hør om dokumentarerne Drabet uden lig, Moskeerne bag sløret og flere andre

1. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den dramatiske og til tider barske dokumentargenre er populær blandt tv-seerne. I et foredrag hos FOF i MultiKulturhuset den 23. oktober klokken 19 stiller journalist, tilrettelægger og tv-vært Jacob Kragelund skarpt på denne genre.

Han har arbejdet på populære dokumentarprogrammer og -serier som: Forsvundne danskere, Pigen der ikke ville dø, Børnene med de blå mærker, Moskeerne bag sløret og senest true crime-dokumentaren Drabet uden lig, der havde nogle af de højeste seertal i længere tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han er ligeledes den nye vært på forbrugerprogrammet Kontant, skriver FOF.

I sit tankevækkende foredrag viser Jacob Kragelund klip fra sine dokumentarprogrammer og fortæller, hvordan historierne bliver til og hvordan, han arbejder med at komme helt tæt på andre – også når livet er allersværest.

Hvordan opbygger man et tillidsforhold til sine medvirkende, mens man samtidig skal forholde sig kritisk til deres historie?

Hør om de mange etiske overvejelser, når Jacob Kragelund jagter de menneskelige skæbnehistorier og laver barsk TV-dokumentar, der har stor betydning for os alle sammen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvordan balancerer man en historie, som ‘Pigen der ikke ville dø’, der pludselig tager en uventet drejning? Hvordan er det at møde to dømte drabsmænd i ‘Drabet uden lig’, der afsoner lange fængselsstraffe, selvom de begge hævder, at de er uskyldige?

Hvordan finder man mennesker på den anden side af jordkloden, som er efterlyst af politiet i Forsvundne Danskere? Som vært på den populære dokumentar-serie har Jacob Kragelund rejst verden rundt for at give de pårørende svar på, hvad der er sket med deres kære. Hvad får et menneske til uden varsel at forlade sin familie og sit vante liv?

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding til dette foredrag  skal ske til HER til FOF-Sønderborg.

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...