Hør Peter Carlsen fortælle om Realitymaleri og genre-statuetter

1. november 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På Multikulturhuset kan du torsdag den 7. november klokken 19 komme til det rigt illustreret foredrag ‘Realitymaleri og genrestatuetter’ med maler Peter Carlsen. Her fortæller Peter Carlsen om sin kunstproduktion, som tager udgangspunkt i den moderne medievirkelighed, den nationale identitet og det moderne menneskes stræben efter individualitet.

Begrebet ‘Realitymaleri’ er en Peter Carlsenopfindelse, og hans kryptiske definition er trykt på bagsiden af kataloget ‘Peter Carlsen – Realitymaleri’, som var den udstilling der faldt sammen med kunstnerens 60-årsfødselsdag i 2015. Realitymaleri er i ord – hvad Carlsens maleri er i billeder; en form for ironisk socialrealisme, hvormed han udstiller vores samtid, skriver biblioteket.

Artiklen fortsætter under annoncen

Peter Carlsen er maler og grafiker.

Han blev i 1977 optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi og hans værker findes på en række af Danmarks førende museer, heriblandt Statens Museum for Kunst, Arken og ARoS.  Peter Carlsen deltager også som kunstekspert i Kunstquiz på DR K.

Arrangementet laves i samarbejde mellem biblioteket og kunstskolen.

For 120 kroner køber du din BILLET HER

Artiklen fortsætter under annoncen

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...