Holdet bag Alsrevyen er klar til at fyre den af

10. februar 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Kuglerne er nu ved at være færdigstøbte til Als Revyen, “Vi fyrer den af” og 7. 8. og 9. marts køres kanonen i stilling på scenen i Kultursalen i Augustenborg.

Inden længe fyrer revyholdet den af i Augustenborg.

Inden længe fyrer revyholdet den af i Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Als Revyen kan ses af alle – den er ikke så lokal, at det kun er publikum fra Als der får noget ud af det. Lidt alsisk snak skal der dog være plads til, og det er begivenheder i Sønderborg Kommune, i landet og meget andet der tages under kærlig og kreativ behandling.

– Det er imponerende at følge det store frivillige arbejde revyholdet udfører med opbygningen af revyen, siger Peter Buhl fra Als Revyen. Der arbejdes på højtryk med prøver, færdiggørelse af kulisser og kostumer, og han er sikker på, at revyen igen vil blive en flot og fornøjelig oplevelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

På scenen vil du opleve et stærkt aktørhold med mange nye ansigter, nemlig Alice Brønd, Jane da Gama, Lene Wrang og Nicklas Wilkens og der vil være gensyn med Dorthe Wiseman, Dennis Jacobsen og Erling Thomsen, og de er klar til at fyre den af.1864

Sidste år blev der igen sat publikumsrekord. Vi nåede op på 850 gæster, og vi håber på at der kommer endnu flere i år, så du skal nok skynde dig med at sikre dig en billet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til forestillingerne kan der købes billetter med og uden menu. Begge aftener serveres Alsisk Revypølsebord. Efter revyen er baren åben, så der er mulighed for lidt hygge og snak, uden “larmende” dansemusik.

Søndag har vi familieforestilling kl. 15.30 og her underholder elever fra Sønderborg Musikskole før forestillingen.

Køb din billet på www.alsrevyen.dk – hvor du også kan se meget mere om revyen.

Du kan også købe billet i Augustenborghallernes cafeteria, og endelig sælges resterende billetter, uden menu, ved indgangen.