Hotel Alsiks Restaurant Syttende er gæsternes jyske favorit i december

3. januar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Gæster har tilsyneladende ikke alene nydt flæskesteg og smørrebrødsmadder i december. Flere har taget et lille afbræk fra alt den fede julemad og sat kursen mod Sønderborgs nye gourmet-restaurant – og den er faldet i gæsternes smag.

Restaurant Syttende på 17. etage på Hotel Alsik, er nemlig gæsternes top-favorit i Jylland i december måned.

Det viser en opgørelse fra DinnerBooking.com, hvor flere end 20.000 gæster i hele landet har anmeldt deres restaurantbesøg i julemåneden.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af de bedste madoplevelser

På restauranten, hvor du kan glæde ganen med 17 serveringer, er det topkok og Masterchef-dommer, Jesper Koch, der står bag gryderne, skriver DinnerBooking.

I forbindelse med åbningen tilbage i oktober fortalte Koch, at der ventede gæsterne en sublim gastronomisk oplevelse med fokus på de bedste råvarer. Noget de besøgende tilsyneladende er enige i:

“Min veninde og jeg havde en af de bedste madoplevelser vi nogen sinde har haft, alt var perfekt”, skriver Gunnar, gæst på Syttende.

Artiklen fortsætter under annoncen

En anden gæst skriver:

“En helt fantastisk oplevelse hvor hver eneste tallerken blev skrabet til der absolut intet var tilbage – man kunne få lyst til at bede om mere sauce”, er ordene fra Simon, gæst på Syttende.

Om opgørelsen

Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for december 2019 er baseret på i alt 20468 danske gæsteanmeldelser

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...