Torsdag eftermiddag tog Bodil Mathiesen fra Lupinvej en smuttur til Hotel Comwell, hvor hun først af alt fik et glas champagne, så hun kunne skåle med hoteldirektør Helle Miang. Og eftermiddagen indbragte langt mere end et nip af champagneglasset.
Den lille festlige sammenkomst skyldtes nemlig, at Bodil Mathiesen er den heldige vinder af et gavekort på 10.000 kroner.
“Gavekortet skal der festes for her på Hotel Comwell i Sønderborg og når tiden er inde, så aftaler du bare det hele med restaurantchef Mette Pedersen”, siger Helle Miang til den overraskede vinder.
“Det er altså overraskende, jeg vandt. Jeg fyldte jo bare sedlen ud, da jeg var gæst ved Sønderborg Sommerrevy og så tænkte jeg ikke mere over det”, siger Bodil Mathiesen til SønderborgNYT.
.