Husk at tilmelde dig hvis du har brug for julehjælp

3. november 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Mange organisationer i Sønderborg uddeler julehjælp og man kan i princippet søge flere steder.

For at sikre at flest mulige værdigt trængende familier i Sønderborg får hjælp til at holde jul har de fem organisationer Frelsens Hær, Karrusellen Nordborg, Kirkens Korshær, Red Barnet og Røde Kors i samarbejde med Sønderborg Kommune lavet et fælles ansøgningsskema.

Ansøgningsskemaet kan fra i dag, mandag hentes på Borgerservice og hos de fem foreninger.

Ansøgningen kan indtil den 24 november afleveres i de frivillige foreninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansøgerne vil blive kontaktet direkte af foreningerne senest den 8 december.