Husk at tilmelde din idé til iværksætter-konkurrencen

22. oktober 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

apina_bannerSønderborg Iværksætter Service står klar til at give hele 25.000 kroner til den eller dem, der står med den allerbedste forretningsidé – og tanken med den flotte pris er selvfølgelig at fremme iværksætteriet i Sønderborg.

“Hvis man har en idé og drømmer om at blive iværksætter, så er det en fantastisk idé at deltage i konkurrencen”, siger iværksætter og opfinder Carsten Elkjær fra Apina. Der er ingen grænse for, hvor mange, der kan beskrive deres idé og deltage i konkurrencen, hvor de ti bedste kommer til en samtale med Sønderborg Iværksætter Service.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Tre finalister får masser af hjælp til at fremlægge deres idé for et panel, som afgør, hvem der skal have penge”, siger Steen Bielefeldt fra Sønderborg Iværksætter Service til SønderborgNYT.

Aldrig spild af tid

“De tilbud Sønderborg Kommune har til iværksætterne i dag er fantastiske og der er masser af hjælp at hente for enhver ildsjæl”, siger Carsten Elkjær til SønderborgNYT.  Og den hjælp kan du få – uanset om du bliver finalist eller ikke.ur

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Iværksætter Service tilbyder hjælp til alle iværksættere, der gerne vil tage imod hjælp, så vinder du ikke de 25.000 kroner, så får du alligevel åbnet døren til nogle mennesker, der kan hjælpe dig videre med din idé.

download

Selv eksperter kan have brug for vejledning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ildsjæle og nørder

Iværksættere er tit lidt nogle nørder, der lever og ånder for deres ideer – og Carsten Elkjær indrømmer blankt, at han lever og ånder for opfinderiet. Han arbejder med blandt andet sine egne softwareprogrammer til 3D-printere og med den næste generation af droner.

“Selvom jeg er en nørd og opfinder og har gang i flere forretningsideer, så er jeg stadig iværksætter og jeg får sparring og andet fra Sønderborg Iværksætter Service”, siger han. Næste skridt i hans samarbejde med værksætterservice er, at han får en mentor, der har indsigt i de ting, som han går og arbejder med.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gennem samarbejdet bliver der løbende rettet ind og ud, så Carsten Elkjær kan hellige sig opfindelserne og alligevel sikre, at det i sidste ende også bliver en god forretning. Heldigvis er Apina kommet så langt, at der ansat nogle mennesker. Blandt andet er der en, der skal sørge for, der kommer varer ud og penge ind.

Du kan læse mere om Sønderborg Iværksætter Service, prisen og hente et tilmeldingsskema HER

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...