Hvem skal have Årets Brobyggerpris?

23. maj 2016 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Kender du en person, forening eller arbejdsplads, der yder en stor indsats for at fremme en god integration i Sønderborg-området?

Så er det nu, du har chancen for at indstille vedkommende til Brobyggerprisen i år, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Prisen blev oprettet for at påskønne og fremme indsatsen for god integration. Den blev uddelt første gang i 2005 og er siden blevet et fast og festligt indslag, når byen syder af liv og glæde i forbindelse med Kultur- og Idrætsnatten i august. Datoen er i år 19. august, og prisen uddeles af formanden for Integrationsrådet, Mona Youssef Fahd, på scenen på Nørrebro.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du kender én eller nogle, som gør en stor indsats for at fremme god integration af minoritetsgrupper i Sønderborg Kommune, så skal du senest 29. juni kl. 12 sende en indstilling af vedkommende til Sønderborg Kommune på mail: [email protected]

Personen, arbejdspladsen eller foreningen/organisationen skal ha’ gjort sig bemærket ved at integrere minoritetsgrupper, samarbejde på tværs af etniske grupper, gøre en forskel og gerne gå nye veje.

Alle kriterier for at få Brobyggerprisen kan ses på Sønderborg Kommunes hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indstillingerne til Brobyggerprisen behandles i første omgang i Integrationsrådet, som indstiller tre kandidater til dommerkomiteen, der består af borgmester Erik Lauritzen, formand for arbejdsmarkedsudvalget, Jan Prokopek Jensen, og formand for kultur-, borger- og fritidsudvalget, Charlotte Riis Engelbrecht.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...