Hyggelig ‘forsamlingshusspisning’ i SuperBrugsen i Augustenborg

14. maj 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften bød SuperBrugsen i Augustenborg på aftensmad til de 50 augustenborgere, der havde købt en spisebillet.

“Vi er forsamlingshus i dag og mens I spiser, så håber jeg I får snakket om, hvordan det er at bo i Augsuetnborg og hvor4dan her kan blive endnu bedre”, sagde brugsuddeler Per Beierhoplm, inden lasagnen blev sat på bordet.

Birger Larsen fra Augustenborg Udviklingsforum havde et lille oplæg, hvor han fortalte, hvad det er, som en del af hertugsbyens ildsjæle gerne vil arbejde med. Nemlig havnen, turismen, bosætning og natur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var enighed om, at det store trækplaster i Augustenborg er slottet.

“Så der skal gøres endnu mere for at få historien om slottets betydning – nemlig at uden det, havde Augustenborg ikke været der – ud, sagde flere deltagere.

Det blev også sagt, der mangler et sted, hvor mennesker kan mødes, sidde og strikke, spille kort eller noget helt andet – og samtidig kunne købe en kop kaffe og lidt kage.

Andre synes, der skal laves et forsamlingshus.

“Det er jo ikke alle, der har sport eller maleri som hobby – og hvad er der for os”, spurgte Anna Hynding.

Artiklen fortsætter under annoncen

Per Beierholm fra Superbrugsen noteerede sig, at der blev snakket på kryds og tværs ved det lange bord.

“Så jeg er meget tilfreds med arrangementet”, sagde han til SønderborgNYT.

 

18. april 2024 Politik, Sønderborg

Politikerne er glade for de valgte at være selvbudgetterende

18. april 2024 Politik

I Venstre er vi glade for, at vi anbefalede og i budgetaftalen tog fælles ansvar for selvbudgettering fremfor statsgaranti som grundlag for kommunens budget i 2024. Prognosen viser lige nu en gevinst til Sønderborg Kommune på 22, 6 millioner kroner som følge af, at vi vedtog selvbudgettering. Det sagde Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, […]

Læs mere...