Hyggeligt brugerarrangement i Dagli’ Brugsen i Fynshav

24. maj 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften var alle og enhver velkommen til at møde adskillige af de lokale leverandører, som har deres varer på hylderne i Dagli’ Brugsen i Fynshav.

Ud over leverandørerne var der nogle stykker flere, som også har en interesse i at have kontakt til de mennesker, der bor i eller omkring Fynshav. Og et godt sted at møde andre, det er i Dagli’ Brugsen.

Der var pænt med besøgende, som gav sig tid til både en snak og smagprøver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra Diamanten var der linet op med en række smagprøver og det var muligt at høre lidt om, hvilke arrangementer, man kan holde på stedet.

Lene Wittrup, der bestyrer ‘VildMedTe’ var også i Fynhav med et stort udvalg af te.

“Jeg leverer til flere Coop-butikker i det sønderjyske og sælger også på nettet”, siger Lene Wittrup til SønderborgNYT.

Hun fortæller, at salget af te vokser og vokser.

“Meget te er sundt, så det passer fint ind i det øgede fokus på sundhed”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det rene vand

Det lokale vandværk deltog også med en stand, hvor man kunne deltage i en konkurrence, der gik ud på at vide, hvor Fynshav Vandværk ligger. De deltagere, der skrev Toftevej som svar, har en chance i lodtrækningen.

Dennis Nielsen anbefaler vand fra vandhanen fremfor flaskevand.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så vil vi fortælle, at vi dagligt arbejder for at levere rent og dejligt drikkevand til alle brugerne”, siger Dennis Nielsen fra vandværket.

Han synes ikke det giver mening, der er nogle, der køber flaskevand.

“Vand fra vandhanen er meget bedre end vand fra flasker, det er billigere og meget mere klimarigtigt”, siger han.

Velvære

Både Aloe Vera og en zoneterapeut havde sat en stand op i Dagli’ Brugsen i Fynshav.

“Jeg har været i gang her i området i omkring otte år”, siger zoneterapeut Annemette Josefsen fra Zoneklinik Majhave.

Artiklen fortsætter under annoncen

I klinikken er det især børn der får behandling- og det er mod for eksempel kolik og andre maveproblemer.

“Det er som om, voksne ikke bruger så mange penge på velvære. Men når det gælder vores børn, så er vi parat til at betale”, siger Annemette Josefsen til SønderborgNYT.

Bylauget var på plads

Det er ikke længe siden, der blev valgt ny bestyrelse til Bylauget i Fynshav.

“Og vi har kigget på, hvordan de gør i Lysabild og det har inspireret”, siger formand Dorte Norstveg til SønderborgNYT. I Lysabild er beboerne velkommen med gode ideer til bylauget.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og når man har en god idé, så skal man have et par mand med, som kan hjælpe med at føre den ud i livet”, siger Fynshav-formanden og tilføjer, at har man det, så bliver der koblet et bestyrelsesmedlem på gruppen.

Lige for tiden arbejdes der på at lave en lokal biograf.

“Vi snakker med Diamanten om, at der kan vises film og det er en arbejdsgruppe, der er kommet med ideen”, siger Dorte Norstveg.

Naturligvis var Holm Pølser også tilstede i Fynshav, hvor der blev delt gratis ringridere ud – og der var mulighed for at købe lokal honning – og flere andre varer var sat fristende meget ned.

 

 

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...