I løbet af lørdag er alle på plejecentrene vaccineret

29. december 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

I den første uge med levering af Covid-19 vacciner får Sønderborg Kommune adgang til knap 1.200 doser. Antallet af vacciner er det dobbelte antal af den første udmelding, og det betyder, at alle beboere på kommunens plejecentre bliver vaccineret hurtigere end forventet.

”Derfor er hele vaccinationsplanen for alle plejecentre i Sønderborg Kommune ændret og fremrykket, og vi bliver færdige med at vaccinere alle beboere og de medarbejdere, der er på arbejde, på kommunens plejecentre og Center for Korttidspladser på lørdag. Det er stærkt og hurtigere, end hvad jeg selv havde forventet”, siger plejecenterchef Joan Slaikjer Hansen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Starttidspunktet for første Covid-19 vaccination er i dag, tirsdag, på Tangshave Bo- og Aktivitetscenter i Nordborg. Senere samme dag vaccineres alle beboere på Amaliehaven i Augustenborg. Samtidig vaccineres alle de medarbejdere, der er på arbejde på de to plejecentre.

Allerede onsdag fortsætter vaccinationen på fire andre plejecentre i Sønderborg Kommune, og lørdag den 2. januar gives der stik med vaccinen på fem plejecentre. Igen til alle beboere samt de medarbejdere, der er på arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det lykkes så hurtigt, fordi medarbejdere og læger med flere har sprunget til med meget kort varsel, og det er vi rigtig glade for”, siger Joan Slaikjer Hansen.

Vaccinationer – tirsdag 

10.00: Tangshave Bo- og Aktivitetscenter, Tangshave

13.00: Amaliehaven

Vaccinationer – onsdag

09.00: Dybbøl Plejecenter

13.00: Gråsten Plejecenter

09.00: Guderup Plejecenter

13.00: Center for Korttidspladser

Vaccinationer – lørdag

Artiklen fortsætter under annoncen

09.00: Mølleparkens Plejecenter

13.00: Tandsbjerg Plejecenter

09.00: Broager Plejecenter,

13.00: Dalsmark Plejehjem

10.00: Hørup Plejecenter

 

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...