Gråsten Salater får igen en bøde for dårlig hygiejne

11. juli 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Natten til tirsdag offentliggjorde Fødevarestyrelsen en kontrolrapport, som trods Gråsten Salaters løfter om det modsatte viser, at der fortsat er ulækkert på mayonnaise-fabrikken.

Det var et anonymt tip, som har ledt Fødevarekontrollen til Gråsten, hvor der mødte de tilsynsførende et grimt syn.

Det skriver Ekstrabladet.

Der kunne fortsat falde skidt ned i eksempelvis mayonnaise, bearnaisesovs og remoulade og italiensk salat.

Der var skimmel på en væg, loftspladerne var i stykker, en maskine til tomatpuré var rusten, der var ikke ordentlig mulighed for at vaske hænder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og sådan fortsætter Fødevarekontrollen med at beskrive dårlig hygiejne, der kan være medvirkende til, at produkterne gærer.

Blandt de mere absurde fund var en el-kontakt, som man på grund af risiko for stød eller forurening havde trukket en blå gummihandske henover.

Denne kontakt var ’fyldt med væske i den ene “finger”. Der var et lille hul i handsken og ved berøring kom dryp direkte i beholder med fødevarer,’ skriver Fødevarekontrollen, som skrev en bøde på 20.000 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs kontrolrapporten her.

 

18. april 2024 Kultur, Sønderborg

De faldne fra 1864 blev mindet

18. april 2024 Kultur

Det var oberstløjtnant Tobias Tesch, der torsdag formiddag bød velkommen til Dybbøldagen på Dybbøl Skanse. “I dag er det 160 år siden slaget på Dybbøk Skanse fandt sted og det er en traditon vi samles her og den vil holde i hævd. Vi siger jo ‘Aldrig glemt’ og så er det dejligt, der er mødt […]

Læs mere...