Industrigruppen: Erhvervsudviklingen har den rigtige retning

15. maj 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Industrigruppen i Sønderborg og Sønderborg Kommune har drøftet de aktuelle og fremtidige erhvervs- og uddannelsesindsatser. Der var enighed om, at Sønderborg Kommune er i en meget positiv udvikling, der skal holdes fast i.

Helt konkret blev der blandt andet drøftet uddannelse og fastholdelse af arbejdskraft, hvor Sønderborg Kommune allerede fokuserer massivt på at udbyde attraktive byggegrunde samt modtagelse og fastholdelse af tilflyttere til området. Indtil videre har man formået at knække den negative kurve med nettotilflytning. Samtidig kæder man virksomhederne bedre sammen med uddannelsesstederne, herunder folkeskolen og den nye Electronic-uddannelse for at sikre, at flere unge tager en erhvervsuddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også udviklingen af Sønderborg Lufthavn, tiltrækning af nye virksomheder og understøttelse af lokale virksomheder var et samtaleemne med stor enighed om, at Sønderborg-området er inde i en god udvikling.

Der blev også delt erfaringer fra Erhvervstræf 2018, som Industrigruppen i Sønderborg roste som et godt initiativ, som fokuserer særligt på de små virksomheder.

Formanden for Industrigruppen i Sønderborg, Erling Duus, roser kommunens erhvervsindsatser:

”Sønderborg Kommune har formået at søsætte en række af nyskabende initiativer samtidig med at fastholde den gode rammesætning, som understøtter erhvervslivets vækstmuligheder. Vi ser frem til at følge Sønderborg-områdets udvikling nøje og ser gerne, at kommunen fortsætter i den gode retning”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Mødet med Industrigruppen i Sønderborg har været enormt positivt, og jeg ser et stadigt stærkere samarbejde i fremtiden. Sønderborg Kommune har været igennem en spændende udvikling, og vi har med vores renovering og bebyggelser på havnefronten, Nordals Ferieresort og renovering og udvidelse af Ahlmannsparken i Gråsten taget hul på en hel ny æra, som skal gøre vores skønne kommune endnu mere attraktiv. Vi er en kommune, som ser fremad og ikke er bange for at handle – og det bakker et enigt byråd op om”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

25. april 2024 Broager, Erhverv

AJ-Byg runder det kvarte århundrede i fin stil

25. april 2024 Broager

Allan Johansen er 47 år startede i lære i 1992 og blev udlært murer i 1996. I maj 1999 startede han murerforretningen AJ-Byg. Det ligger derfor fast, at han til maj kan fejre 25 års jubilæum. Murervirksomheden har siden 2017 været en enmandshær med udgangspunkt i Skodsbøl, hvor Allan Johansen også bor med sin familie. […]

Læs mere...