Ingen garanti for at Sønderborg Sygehus er en del af fremtiden

26. marts 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Der er ingen garanti for fremtiden for Sønderborg Sygehus.

Det står klart, efter regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag lavede en aftale om sundhedsvæsenet.

Her ville statsminister Lars Løkke Rasmussen kun garantere fremtiden for de 21 akutsygehuse.

Til gengæld vil det være op til embedsmænd i de kommende sundhedsforvaltninger, hvad der skal ske med sygehuse, der ikke har akutfunktioner – eksempelvis Sønderborg Sygehus.

Det bekymrer Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht, der er bange for, at udpegede embedsmænd og professionelle bestyrelser ikke tager hensyn til lokale behov.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har set rigtig mange eksempler rundt omkring, hvor embedsmænd har villet lukke sygehuse, fordi det har givet mening i regnearket. Og så har der stået lokalt folkevalgte og sagt, at det kan godt være, men vi vil ikke have mere centralisering. Det viser styrken i den nuværende struktur”, siger Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse.

Statsministeren har tidligere udstedt en garanti for, at de 21 akutsygehuse består.

Men altså ikke sygehuse, der ikke har akutfunktioner – heriblandt Sønderborg Sygehus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den samme garanti gentog statsministeren tirsdag i Folketinget. Igen uden at kunne garantere for sygehuse som det i Sønderborg, der ikke har akutfunktioner.

”Jeg bliver meget, meget bekymret, når statsministeren står og siger, at der er 21 sygehuse, der i hvert fald ikke skal lukke. Og så er der sygehuse som det i Sønderborg, og der skal der sidde nogle embedsmænd og beslutte, hvad der skal ske. Det bliver man ikke ligefrem tryg af at høre”, siger Benny Engelbrecht.

 

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...