Syd- og Sønderjylland: Gennemsnitsalderen over 40 år

30. december 2014 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Vi bliver ældre og ældre – og fødselstallet kan ikke følge med. Derfor stiger gennemsnitsalderen støt i hele landet, viser tal fra Danmarks Statistik.ældre

Artiklen fortsætter under annoncen

For seks år siden var der stadig kommuner i Syd- og Sønderjylland, hvor gennemsnitsalderen var under fyrre. Men den grænse er nu overskredet.

Alle de syd- og sønderjyske kommuner har nu en befolkning med en gennemsnitsalder på 40 plus.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er jo grundlæggende fordi, vi ikke er døde. Og det er de fleste af os jo glade for. Vi lever simpelthen længere end tidligere generationer”, siger professor Kaare Christensen fra Center for Aldersforskning på Syddansk Universitet.

Men det at vi bliver ældre, behøver ikke betyde større udgifter i kommunerne til pleje og omsorg, vurderer Kaare Christensen. Han har forsket i, hvordan ældre klarer sig i hverdagen. Og både mentalt og fysisk har vi det bedre, viser forskningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kan især se, at hovedet fungerer bedre, og man er blevet bedre til at klare dagligdagen”, siger Kaare Christensen til dr.syd.

Gennemsnitalderen på landsplan er 40,9.