IT Forum Syddanmark klar med gratis Kick-off-møde

24. marts 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Som følge af en fusion mellem it-forum Midtjylland og IT Forum Syddanmark i efteråret 2013, er der nu etableret en lokalafdeling af it-forum i Sønderjylland. Styregruppen består foreløbig af fire lokale ildsjæle og der er gratis kick-off-møde for alle interesserede tirsdag den 8. april i Business Corner i Sønderborg. by2

Artiklen fortsætter under annoncen

Etableringen af den sønderjyske repræsentation af it-forum markeres tirsdag den 8. april klokken 14. Det sker i forbindelse med foreningens første arrangement i Sønderjylland. Temaet for mødet er administrative cloud-løsninger, og deltagerne bliver klogere på, hvorfor det er en god idé at anvende Cloud-baserede løsninger. Desuden vil man blive præsenteret for eksempler på løsninger, der kan lette de administrative opgaver og dermed spare tid og penge. Deltagerne får også mulighed for at høre mere om it-forum – om baggrunden, planerne og visionerne for den nye lokalafdeling.

Artiklen fortsætter under annoncen

– En gruppe af fire lokale virksomhedsrepræsentanter har taget initiativ til arrangementet. De er lokale ildsjæle, der skal sikre aktivitet i regi af it-forum i Sønderjylland. Med en styregruppe i Sønderjylland skabes grobund for flere aktiviteter og initiativer i lokalområdet. Målet er at sætte yderligere skub i anvendelsen af it i syd- og sønderjyske virksomheder og at fremme den lokale beskæftigelse, siger Bo Sejer Frandsen, direktør i it-forum.

It-forum vil fremover løbende arrangere netværksmøder med fokus på aktuelle it-relaterede emner i Syd- og Sønderjylland. Herved skabes de optimale rammer for netværk og samarbejde om it i regionen. Velfungerende it-løsninger er forudsætningen for succes i de fleste virksomheder i dag. Med et medlemskab af it-forum får man adgang til netværk og viden om it-relaterede emner og sikrer sig, at virksomheden holdes ajour med de vigtigste tendenser, som kan gøre en forretningsmæssig forskel.by4

Artiklen fortsætter under annoncen

It-forum er et anseeligt vidensnetværk for it-interesserede virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder. Foreningen blev stiftet i 1996, og har i dag  475 medlemsvirksomheder. Ud over repræsentationen i Sønderjylland, er it-forum repræsenteret i Silkeborg, Aarhus, Randers, Horsens-Hedensted, Trekantområdet, Viborg samt Midt- og Vestjylland.

Medlemskredsen indeholder både offentlige og private virksomheder og institutioner. Et medlemskab giver adgang til aktiviteter i alle de øvrige lokalafdelinger.

Artiklen fortsætter under annoncen

It-forums kerneydelse til sine medlemmer er netværk i form af konferencer, netværksgrupper og fyraftensmøder. Formålet er at styrke viden om og anvendelse af informationsteknologi på tværs af sektorer og brancher.

Arrangementet i Business Corner er gratis for alle interesserede og tilmelding foregår via www.itforum.dk, hvor man også finder program for arrangementet.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...